I dagens avis kan man læse en opfølgning på de seneste ugers skriverier angående manglen på folkeskolelærere (faldende optag på seminarier, afgang af ældre skolelærere osv. osv.). I dag drejer det sig om, hvad man – med et norsk begreb – kalder “studenterkvalitet”. Det viser sig, at karaktergennemsnittet for dem, der trods alt søger ind på lærerseminarierne ligger på et lille 8-tal på den gamle trettenskala (og mellem 5.7 og 4.7 på den nye 7-trinsskala). Betyder det så, at vi får dårlige folkeskolelærere ud i den anden ende? Det synes blandt andet professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitet at mene. Jeg er ikke så sikker. Min erfaring er, at karaktergennemsnittet på studentereksamensbeviset afspejler meget andet end faglige kvalifikationer. Fx umodenhed i de brydsomme år. Da jeg – i de adgangsfrie år i halvfjerdserne – læste på universitetet havde jeg flere kammerater med studentereksaminer, der ikke ville give dem adgang i dag, men som blev gode, velfunderede akademikere.
Termen “studenterkvalitet” afspejler i hvor høj grad uddannelsessystemet er at sammenligne med en pølsefabrik. Studenter er en slags hakkekød, der skal putte i maskinen for at komme ud i den anden ende som produkter. Og her er karakteren at ligne med hakkekødets varedeklaration. Hvor meget fedt er der i? Osv. Men studenter er mennesker, drenge og piger af kød og blod, med forskellige historier og forskellige talenter. Måske skulle man holde fast i det. Du får ikke en god læge ud af et menneske, fordi vedkommende har 13 i snit. Der kræves mere end faglig kundskab. Det samme gælder for folkeskolelærere osv. Men det kan være svært at holde fast i, når man tænker uddannelsessystemet som en privat virksomhed.

Læs også, hvad Ildkatten /Esther skriver om dette emne.