Et par dødsfald…

Author:

 

 

Manden med leen holder vist ikke jul. I hvert fald har han høstet blandt musikerne. I torsdags døde bluesmusikeren Jimmy McCracklin, 91 år gammel.

McCracklin er en af grundlæggerne af rock’n roll og er nok bedst kendt for rock’n roll-klassikeren “The Walk”, som lå på Billboards pophitliste som nr. 7 i det herrens år 1958. The Beatles lavede en uofficiel version, da de lavede forarbejdet til albummet “Let it be”.

Men McCracklin havde meget andet på samvittigheden. Han skrev en lang række sange, der blev populære i staterne. Fx “Tramp”, som Otis Redding & Carla Thomas indspillede med succes til følge.

I fredags døde bassisten Lee Dorman 70 år gammel. Dorman spillede med i det psykedeliske band Iron Butterfly og hans markante basspil kan høres på gruppens største succes albummet “In-a-Gadda-da-Vida” fra juli 1968. Senere dannede Lee Dorman et andet og mindre kendt band, Captain Beyond, men han forblev medlem at Iron Butterfly indtil for ganske nylig.

Hvil i fred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *