Avisen The Hindu fortæller, at sitarmaetroen Pandit Ravi Shankar døde tirsdag i San Diego på et hospital, hvor han var indlagt med vejrtræknings- og hjerteproblemer.

Shankar, der i halvtredserne og tressernes start havde turneret både i Sovjet og USA, blev for alvor kendt i en bredere offentlighed, da han – med The Byrds som mellemled – kom i kontakt med George Harrison og The Beatles. Og dermed blev han et vigtigt bindeled mellem indisk kultur og musik og vesterlandsk populærkultur.

Jeg havde fornøjelsen af at opleve Shankar, da han gæstede Aarhus Festuge i 1989, hvor han gav koncert i Musikhuset. Men selv om det var en stor oplevelse at opleve ham spilile ragastykker, så er det for hans katalysatoriske betydning for poppen og rocken, jeg vil huske ham. Som jeg husker det, så var Beatles’ – og andre gruppers – inddragelse af sitar, tabla osv. mest af alt endnu en udvidelse af det musikalske udtryk. Der var i forvejen en søgen mod og udforskning af nye lyde, nye sounds, nye udtryk dengang i midten af tresserne. Og den indiske musik blev endnu et krydderi til den sammensatte ret, som beatmusikken var dengang.

Og sådan har jeg det stadigvæk. Når jeg lytter til de sange, hvor George Harrison og Beatles lader sig inspirere af Shankar og den indiske musik, så synes jeg stadigvæk, at jeg hører, at elementerne er underordnet i forhold til sangene. Det indiske er en smagsforstærkende ingrediens – blandt andre. Når jeg understreger det, så er det ikke for at undervurdere Shankars betydning, men snarere for at sige, at denne betydning undertiden er blevet overvurderet… Hvil i fred.

PS. Torben har skrevet en nekrolog også.

Beatles “Within you without you”