Kan du huske historien om Peter Pedal, hvor han befinder sig i en rumkapsel med bananer, boller og andre favoritspiser? Peter Pedal hører til min barndoms litterære kanon. Jeg morede mig kosteligt over Peter Pedal. Og har moret mig siden, når jeg læste historierne højt for mine egne børn. Han var – og er – en lille frækkert. Et sindbillede på det uopdragne barn, slet og ret. Det barn, vi alle vel har været engang, og som nogle af os fortsat er – derinde bag rynkerne. Fordi Peter Pedal var en uregerlig, elskelig møgunge, så var han let at identificere sig med. Lige som Spørge-Jørgen og andre uvorne unger. Selvfølgelig var der en slet skjult pædagogisk dagsorden i de bøger, men det gik heldigvis hen over hovedet på mig – og sikkert mange andre.
Nu kan man så læse, at Peter Pedals utyskestreger ikke finder nåde for amerikanske censorer af børne-tv. De finkæmmer manuskripterne for alt, hvad der på nogen måde kan minde om, at børn er andet en små renskurede, lydige kloner af voksnes forestillinger om , hvad børn kan og bør være. Hvor der næsten ingen grænser er for, hvad voksne udsættes for foran tossen, så er der næsten ingen grænser for, hvad der skal luges ud, før de små, sarte børnesjæle kan møde tv-virkeligheden. Befri Peter Pedal!