December er også måneden, hvor årets pladehøst og koncertoplevelser gøres op og sættes i lister. I går fulgte Politiken trop med en liste over de "bedste danske udgivelser" med Marie Key på en førsteplads og Ane Trolle på en 10. plads. Jeg læser gerne disse lister og argumenterne. Mest for at finde ud af, om der er noget, jeg skal tjekke ud. Således har jeg slet ikke hørt hende Marie Keys plade "De her dage". Og der er flere andre på den liste, jeg slet ikke har hørt eller hørt om. Så.

Som tilfældet har været de andre år i bloggen, så har jeg ikke fundet én plade – på dansk eller udenlandsk – som jeg kan sige overstrålede resten. Som så ofte før, har det været gamle plader, der har snurret mest på mine afspillere. Fx har Nelly Furtados Folklore ligget på min mp3-afspiller hele året. Jeg kan godt lide den plade og har hørt den rigtig meget.

Ellers har året været et år – det første i bloggen – hvor dansk musik har fået megen omtale. Meget positiv omtale. Og det er jeg godt tilfreds med, for dansk musik har manglet her i bloggen. Og skal jeg fremhæve noget, der har gjort indtryk på min i 2012, så er det, hvor meget talent, der er i dansk rock og pop, når man bevæger sig lidt væk fra mainstream og ud i retning af undergrunden. Jeg er slet og ret imponeret over, hvor mange gode sangskrivere og bands, der er herhjemme. Fra Esbjerg-rapperne i Bumsestilen til Jørck og Alcoholic Faith Mission (som jeg vender tilbage til inden ret længe).