Her i bloggen kan vi godt lide at omtale musikkens arbejdsmænd og -kvinder. Fx studie- eller sessionmusikere og -sangere, der mere eller mindre diskret har været med til at præge musikken. Mickey “Guitar” Baker, der døde i tirsdags, 87 år gammel, var en af disse bagmænd, der med sin guitar satte sig varige spor i musikken. Det fortælles, at en ung Jimi Hendrix var en af dem, der lod sig inspirere af Bakers distinkte guitarlyd.

Baker er nok mest kendt for det hit, han lavede i 1957, sammen med sangerinden Sylvia Vanderpool Robinson: “Love is strange“. I New York Times’ nekrolog omtales han i samme åndedrag som Chuck Berry og Bo Diddley. Og det siger vel alt om Bakers evner som guitarist. Ud over Hendrix hører Pete Townshend og Keith Richard til Bakers elever.

Baker begyndte sit musikalske virke som jazzmusiker, men da det var mere end svært at leve af at spille jazz, gled han over i Rhythm and blues og blev studiemusiker for de store pladeselskaber, hvor han var med til at skabe klassiske indspilninger som fx “Money Honey” og “Such a Night” med the Drifters, Joe Turner’s “Shake, Rattle and Roll,” Ruth Brown’s “Mama, He Treats Your Daughter Mean” og Big Maybelle’s “Whole Lot of Shakin’ Goin’ On.”

Senere i livet – i tresserne – forlod Mickey Baker USA og slog sig ned i Frankrig, hvor han blev resten af livet.

Mickey Baker – Third Man Theme

Torben har også skrevet en nekrolog over denne guitarmand…