Forleden langede jeg ud efter undervisningsminister Bertel Haarder, fordi han ikke bidrog til at forbedre folkeskolelærernes image – og dermed bidrog til at gøre jobbet som folkeskolelærer mere attraktivt for uddannelsessøgende unge. Knap var indlægget skrevet, før man kunne se samme Haarder “tørre” problemet med faldende ansøgerantal til lærerseminarierne af på Danmarks Lærerforening, som han gav skylden for det miserable billede af folkeskolen.
Nu kan man så læse i avisen (Kristelig Dagblad), at ikke blot er ansøgerantallet til uddannelsen det laveste i flere år, men der er også et stort frafald blandt dem, der faktisk kommer i gang. Mere en 33% springer fra, inden de kommer i mål. Og problemet med frafald har været voksende siden 1990. Hertil kommer, at omkring 40& af de aktive folkeskolelærere vil gå på pension inden for de næste ti år.
Det eneste, den siddende regering har kunnet bidrage med, er en nødtørftig reform af uddannelsen, der er blevet stærkt kritiseret og sammenlignet med fupmodernisering af et bilvrag. Hensigten med den nye læreruddannelse er blandt andet at højne fagligheden og kvaliteten af folkeskolelærerne. Om den vil kunne det, vil kun tiden vise. Men hensigten ødelægges sandsynligvis af, at lærerseminarier er presset økonomisk så hårdt i bund på grund af regeringens uddannelsespolitik, at det vil blive svært at omsætte reformens ideer til virkelighed. Og med en undervisningsminister, der tydeligvis ikke brænder for folkeskolen, ser det endnu sortere ud for fremtiden.