I dg udkommer Grammofunchs andet album Largo at last. Bag bandnavnet Grammofunch gemmer sig sangskriverne Jeppe Gram og Rune Funch. På debupladen bevægede Grammofunch sig i jazzens grænseland. På den nye plade er stilen, som titlen Largo at last antyder en form for alvorstung postrock, altså en rockform, der lever højt på stemninger og lydtekstturer. Inspirationskilderne skal uden tvivl findes i Bristol-trip hoppen md navne som Massive Attack, Portishead og Tricky. Altså en musikform, der lever højt på gode melodier, gode vokaler (her repræsenteret ved sangerinden Qarin Wikström), electronica og tunge beats.

I den klassiske musik betegner largo et bredt musikstykke af alvorsfuld karakter. Det samme kan man sige om Largo at last. Det er en plade, der på tekstniveau dykker ned i livets alvor. De begivnehder, der er alvorlige og givende. Livets given og tagen så at sige. Og teksterne er itonesat, så alvorens mangefacieterede stemninger kommer til at dominere. Storslåede, soniske stemningsbilleder, der kommenterer livets tildragelser. som fx i sangen “Welcome”, der byder velkommen til livets karuselture. Måske et velkommen til et nyt lille menneske på livets scene, men også et alment velkommen til at gribe livets udfordringer og gaver.

Ud over komponisterne funch og Gram – og sangerinden Qarin – medvirker Simon Toldam (tangenter), Jeppe Skovbakke (bas) og Thomas Høffding (sang på “Welcome”). Og sammen har de skabt et album, der er som et filmisk rum. Fuld af melankolske og alvorsfulde stemningsmalerier. Et album, der inviterer til aktiv lytten og til aktiv deltagelse i det liv, vi alle deler på den blå planet. Er man til postrock, så kommer man ikke uden om Grammofunchs nye skive. Hermed anbefalet.

Og så er der video “Adventurous minds”

Grammofunch. Largo at last. 2012. Udkommer i digital form i dag. Kan erhverves her.