Da jeg begyndte at læse på universitetet i 1973, var det engelske band 10cc ikke et band, man lyttede til. I hvert fald ikke officielt. Det ville svare til, at man indrømmede, at man lyttede til ABBA. Jeg kan huske, at en af mine studiekammerater gjorde sig selv til grin ved at stå ved sin svaghed for 10cc, men han havde i forvejen et hovedfag i engelsk og skulle bare have sit bifag i dansk for at komme ud af universitetet og ud i verden, så han tog ikke latterliggørelsen så tungt…
Bag lukkede døre lyttede jeg også til 10cc, lige som jeg lyttede til ABBA. 10cc var blevet dannet året før, i oktober 1972, Og det var et band, der – på papiret i det mindste – havde det hele. Ikke mindre en fire sangskrivere – Grahm Gouldman, Eric Stewart, Kevin Godley og Lol Creme – udgjorde dette band, og fordelt på to sangskriverpar -Stewart & Goldman og Godley & Creme dækkede de både de umiddelbart tilgængelige mainstreampopsange og det mere ‘progressive’, som man sagde dengang. Dertil kommer, at alle fire var erfarne, professionelle multiinstrumentalister og sangere. Hvad vil du mere?
Ikke desto mindre måtte de fire gutter lide den tort at blive vraget af Apple Records, da de tidligt i 1972 sendte sangen "Waterfall" til Beatlesselskabet, der ellers ikke havde ry for at være specielt kræsne. Men "Waterfall" blev afvist med den begrundelse, at sangen ikke var kommerciel nok. Nogen i Apple må siden hen have bidt tungen af sig selv i ærgrelse over afvisningen.
Hvad Applefolkene ikke kunne se i Stewart, Gouldman, Godley og Creme, det kunne til gengæld den legendariske singer-songwriter, impressario, pladeproducer, forfatter og alt-mulig-mand Jonathan King, der straks så hitpotentiale i gruppen og gav dem en kontrakt på sit eget pladeselskab UK Records. Det var også King, der gav bandet navnet 10cc, der angiveligt skulle være mængdeangivelse på den mængde sæd, en mand afgiver ved ejakulation (i gennemsnit)…
Med B-siden til den afviste "Waterfall", "Donna", bragede 10cc gennem muren til hitlisten og nåede i oktober 1972 op på andenpladsen på den engelske top 30. Og i årene derefter var 10cc faste gæster på samme liste (og andre) med sange som "Rubber Bullets", "The Dean and I", "The Wall Street Shuffle", "Silly Love", "Life’s a minestrone/Lazy Ways", "I’m not in love", "Art for Art’s sake", "The Things we do for love" og "Dreadlock Holiday".
Men det var på bandets albums – 10cc (1973), Sheet Music (1974), The Original Soundtrack (1975) og How dare you? (1976) – man virkelig kunne opleve bandets format. Her afsløredes de fire garvede musikeres udsøgt smagfulde omgang med snart sagt alskens stilistiske aspekter af popmusikken, som de omsatte til meget iørefaldende popsange og ofte med en afvæbnende ironisk distance, som man kun får, når man kender stoffet til hudløshed og elsker det.
Under indspilningen af How dare you? begyndte der at opstå såkaldte "musikalske uoverensstemmelser" mellem de to sangskriverpar. Godley og Creme følte ikke, at de kunne komme igennem med deres mere eksperimenterede ideer inden for rammerne af 10cc og forlod derfor bandet. I mellemtiden havde 10cc skiftet kontrakten med Johnathan King ud med en meget mere givtig aftale med Mercury Records. Stewart og Goldman fortsatte som 10cc med nye medlemmer, og det lykkedes for dem at holde live i successen et par og på et par plader (Deceptive Bends fra 1977 og Bloody Tourists fra 1978), men så var det også i realiteten slut med successen. Medvirkende til nedturen var, at Stewart kom ud for et alvorligt biluheld i 1979. En anden afgørende faktor var, at musikscenen ændrede sig. Punken og new waven kom og interessen for feinschmeckerpop som 10ccs dalede.
10cc har dog været gendannet siden hen i forskellige udgaver. Senest har Graham Gouldman været ene mand om at føre navnet videre. Og sideløbende har de fire oprindelige musikere været involveret i forskellige projekter.
I anledning af 40-året for 10ccs dannelse udkommer der – selvfølgelig fristes man til at skrive – et bokssæt med titlen Tenology. Boksen på fire CD’er og en DVD indeholder singler, albumskæringer, b-sider, sjældenheder, promotionvideoer og tv-optagelser fra gruppens gyldne år med den originale besætning.