I morgen er det fyrre år siden Grateful Dead fik udsendt sit tre-dobbelte livealbum Europe ’72. Det legendariske hippieband, der allerede dengang havde vundet anerkendelse for sine ofte lange koncerter, dokumenterede på de tre vinyl-LP’er deres koncerter i Europa i foråret 1972. En turné, der blandt andet førte dem til Aarhus og København, hvor de gav nogle koncerter, som man stadigvæk taler om.

Triplealbummet dokumenterer også, at godt nok var der tale om et flippet hippieband, men der var også tale om et af de tresserbands, der stod fadder til det, vi senere kender som americana. Rockmusik, der sammensatte ærkeamerikanske genrer og stilarter som bluegrass, country, folk m.m. til en helt særlig blanding.

Albummet, der er Grateful Deads bedstsælgende livealbum, er selvfølgelig – selvfølgelig, fordi vi har at gøre med det vel nok bedst dokumenterede band i rockens historie – blevet genudsendt siden hen. Både som almindelig CD-udgivelse (i 1990) og som del af bokssættet The Golden Road 1965-1973, der opsamler, hvad de Taknemmelige Døde fik udsendt officielt hos Warner (plus ekstramateriale). Og som tidligere omtalt her i bloggen er der i 2011 udsendt et bokssæt med titlen Europe ’72: The Complete Recordings, hvor alt, hvad der blev optaget på Europaturnéen bliver dokumenteret på siger og skriver 73 (!) CD’er. Man skal være Deadhead for at være med her…

Turnéen varede i to måneder, og Warner havde udstyret bandet med en 16-spors båndoptager, som gruppen kunne optage alle koncerterne med. Helt i tidens ånd blev optagelserne bagefter udsat for redigering i form at overdubbing af vokaler m.v. Der er altså tale om redigerede live-optagelser, men som tilfældet har været med tilsvarende indspilninger med fx Rolling Stones (Get yer ya-ya’s out!) eller The Who (Live at Leeds), så indfanger pladen på bedste vis stemningen ved koncerterne.

Europe ’72 er det sidste album, hvor man kan høre orgelspiller og sanger Ron “Pigpen” McKernan, der døde i marts 1973 af alkoholrelaterede indre blødninger. Og det er den første plade, hvor ægte parret Keith og Donna Godchaux medvirker og sætter deres umiskendelige præg på musikken.

Hvis man hører til dem, der kan nøjes med et lille udvalg af bandets udgivelser hører Europe ’72 helt sikker til blandt de plader, man bør anskaffe sig. Fordi pladerne dokumenterer bandet i en periode, hvor det var ved at finde sin form for alvor.