året var 1964. Den unge sangskriver Bill Dees var flyttet til Nashville med sin familie – kone og fire små børn – for at forfølge drømmen om at leve af musikken. Om dagen tjente han penge til familiens underhold på et lager, og i sin fritid skrev han sange sammen med vennen Roy Orbison. En dag kom Claudette, Roy Orbisons kone, forbi for at bede Roy om penge til shopping. Og Claudette gjorde et så stort indtryk på Dees, at han udbrød: "Pretty woman don’t need no money". Og dermed var Dees og Orbison sporet ind på den sang, der ville brande Orbison og hjælpe Dees med at opfylde dagdrømmen: "Oh, Pretty Woman".
Dees sagde sit job op, og arbejdede derefter sammen med Orbison som pianist og sangskriver. Og "Oh, Pretty Woman" landede samme år på hitlistens førsteplads og gjorde Orbison til en stjerne. Sangen blev også et gennembrud for Dees, der skrev mange andre sange for Orbison – fx "It’s over" – og til andre kunstnere. Han sang kor på hittet, og indspillede siden hen også nogle soloalbums.
Bill Dees døde d. 24. oktober af kræft i hjernen. Han blev 73 år.
Ikke krediteret foto af Roy og Bill – lånt fra Facebook.