Så fik nostalgien lige en lille saltvandsindsprøjtning. Formedelst 12 kroner er jeg blevet ejer af ovenstående EP, Røde Mors “”Johnny gennem ild og vand” med numrene: Fuglen over Rio Grande / Rosa danser / Du flyver dag og nat på Vietnam / Lil’ Johnny’s mund / Internationale.
Jeg har omtalt udgivelsen før og dengang noterede jeg følgende:
“Pladen blev udsendt af forlaget Demos, der var opstået i sammenhæng med De danske Vietnam-komitéer. Den blev solgt uden om det traditionelle distributionsnet gennem Demos’ egen bogcafé. Alligevel formåede den, at sælge omkring 80.000 eksemplarer. Den var med andre ord et hit. Og jovist var sangene – Fuglen over Rio Grande / Rosa danser / Du flyver dag og nat på Vietnam / Lil’ Johnny’s mund (og en nærmest respektløs udgave af Internationale) – politiske, men de var også velturnerede, poetiske tekster med huskværdige billeder. Tekster, der – stadigvæk – rager højt op over det meste af den danske poplyrik. Og så var sangene frem for alt iørefaldende, velspillede pop(rock)sange, som selv upolitisk interesserede unge kunne tage til sig. Ikke mindst Lars Triers guitarspil og Troels Triers rå og udtryksfulde stemme får Røde Mors musik til at skille sig ud fra mængden.”
Og jeg kan tilføje, at den udgave, jeg har vundet, er den med kartonomslag (der findes tre andre typer – alle med papiromslag). De medvirkende på pladen er: Dea Trier Mørch (coveret), Banjo – Steen Mørch, lydteknik – Jacob Trier , Guitar – Steen Mørch, Troels Trier, harmonica og violin – Troels Trier, tekst og musik – Troels Trier, orgel og piano, Ole Thilo, Producer – Karsten Sommer og sang – Kollektivet, Troels Trier. Bag navnet Steen Mørch gemmer sig Lars Trier. Og historien bag navneskiftet kan man læse om på Røde Mors hjemmeside, hvor der står:
“Denne bemærkelsesværdige EP blev musikgruppens første pladeudgivelse fra en flok musikere, som med een undtagelse gjorde detteher for fornøjelsens skyld. Undtagelsen var guitaristen Steen Mørch, som også gjorde det for fornøjelsens skyld, men som i virkeligheden hed Lars Trier og var i gang med en uddannelse på musikkonservatoriet, og som af hensyn til nogle forældede konservatorieregler valgte at bruge pseudonym, indtil han kort tid efter udgivelsen af “Johnny gennem ild og vand” opdagede, at det ikke mere var nødvendigt. Pladen er på mange måder enestående i dansk rockhistorie. Den blev udgivet af et nyt forlag, Demos, som opstod på initiativ fra De Danske Vietnamkommiteer. Pladen blev solgt fra Forlagets Bogcafé i København, men var ikke tilgængelig i almindelige grammofonplade forretninger. Initiativtager til EP projektet var Karsten Sommer, som var knyttet til Demos og havde produktionserfaring fra Danmarks Radios B&U afdeling. Han blev producer på pladen, og det hverv fortsatte han med indtil 1976, hvor han kom ind i selve kollektivet. “Johnny gennem ild og vand” blev grammofonpladehistoriens første danske Kult plade og den første dansksprogede udgivelse, som protesterede mod krigen i Viet Nam . Troels Triers raspende vokal og fortælling om Lille Johnny var lige så chokerende, som da Povl Dissing for første gang gav “åh nej mor, gi’ mig en hest mor”, men budskabet var unægteligt et andet og trods billedsproget langt mere direkte, end det man hidtil havde hørt fra venstrefløjens troubadurer, og unge pladeekspedienter fik grå hår i hovedet over ikke at ane, hvordan de skulle få fat i den plade, som ivrige kunder spurgte efter de første mange måneder. “Johnny Gennem Ild og Vand” blev til gengæld langtidsholdbar, og det anslås at i tidens løb har solgt omkring 80.000 eksemplarer, hvilket må gøre den til en af de mest solgte EP plader i Danmark overhovedet. Naturligvis gav det også RØDE MOR blod på tanden…Det er værd at notere, at udgivelsen af Johnny Gennem Ild Og Vand ikke var inspireret af den svenske opblomstrende alternative musikbevægelse. Karsten Sommer præsenterede en LP med Fria Proteatren (dvs. NJA-gruppen) netop da de havde færdiggjort EP’en.”
Det er lidt sjovt at tænke på, at der er tale om den første Demos-udgivelse, og at den – til trods for den specielle og alt andet end kommercielt orienterede distributionsform – blev et vaskeægte hit. Så det er lidt misvisende at tale om kultplade, som det sker ovenfor. Med et salg på omkring 80.000 eksemplarer har pladen vist for længst overskredet sin kultstatus. I hvert fald i betydningen: for en udsøgt lille kreds af feinschmeckere. Trods sine flotte salgstal viste den sig heller ikke på de nationale hitlister – forklaringen er selvfølgelig den alternative distribution.
Selv om jeg har Røde Mors bokssæt, hvor numrene findes på, så har jeg ønsket mig at få den rigtige vare – og det er noget særligt at sidde med et velholdt eksemplar i hånden. Ren nostalgisk fornøjelse.