Det voksende antal undersøgelseskommissioner i dansk politik kan opfattes som et demokratisk sundhedstegn – og det modsatte. På papiret vil en undersøgelseskommission kunne afklare, hvad der er op og ned på en betændt politisk sag – og dermed sikre, at demokratiet kan fungere og magten bøje sig, når den er gået ud over sine beføjelser. Men spørgsmålet er også, om de kostbare undersøgelseskommissioner kan komme til at fungere mod deres hensigt, fordi de er afhængige af at bevise eller skabe troværdige indicier for slette intentioner, som måske ikke kan bevises slet og ret – selv om de er ret indlysende.

Sådan tænker jeg, at det er med sagen om Helle Thorning Schmidts og Neil Kinnocks såkaldte “skattesag”. Har man fulgt med i den lange saga om sagen, så er der én ting, der har været ganske tydelig. Nemlig, at sagen har været drevet frem af en politisk interesse fra partiet Venstre. En interesse, der i sin enkelhed handler om at forhindre Helle Thorning Schmidt i at blive statsminister. Det lykkedes om bekendt ikke. Jeg synes, det langt hen ad vejen har været evident, at denne – i og for sig banale – skattesag kun har fået så stor politisk og mediemæssig bevågenhed, fordi den fra første færd har været led i en politisk kamp om magten.

I Berlingeren kan man i dag læse den borgerlige blogger Niels Krause Kjærs kommentar til den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens afhøring i skattesagskommissionen. Under den næsten H. C. Andersenske rubrik “Troels den misforståede” beskriver Krause Kjær Lund Poulsens afhøringsforklaringer på en måde, der får den tidligere skatteminister til at fremstå som inkarnationen af en politiker, der i magtens lufttomme rum har udviklet en immunitet over for enhver form for kritik, herunder selvkritik. Det er et billede af en mand, der er faldet i et med partiloyaliteten og magtens afhængighedsskabende funktion i en sådan grad, at benægtelser, fortrængninger, forglemmelser og andre forsvarsmekanismer er blevet en helt naturlig adfærd for ham. Uden på nogen måde at sige det direkte fremstiller Krause Kjær et magtmenneske med en nærmest enevældig tankegang. Heraf rubrikken. Kong Troels den misforståede. Jeg tror, Krause Kjærs portræt kan fortælle os meget mere om Troels Poulsen og dansk politik end nok så mange, tusindsidertykke kommissionsrapporter. Læs selv her.