Omme hos Morten finder jeg en henvisning til en ny hyldestplade til den afdøde amerikanske singer-songwriter John Denver. En række kunstnere, hvoraf mange rangerer højt på min egen liste over lytteværdige kunstnere, markerer, at det er 15 år siden, Denver endte sine dage på tragisk vis i Stillehavet i sit Rutan Long-EZ-fly, kun 53 år gammel.
The Music Is You: A Tribute to John Denver:
01. Dave Matthews – Take Me to Tomorrow
02. My Morning Jacket – Leaving, on a Jet Plane
03. Train – Sunshine On My Shoulders
04. Edward Sharpe and the Magnetic Zeros – Wooden Indian
05. Amos Lee – Some Days are Diamonds
06. Lucinda Williams – TBA
07. Brandi Carlile – Take Me Home, Country Roads
08. Old Crow Medicine Show – Back Home Again
09. Josh Ritter and Barnstar – Darcy Farrow
10. Kathleen Edwards – All of My Memories (prod. Jim James)
11. J Mascis and Sharon Van Etten – Prisoners
12. Brett Dennen and Millow – Annie’s Song
13. Blind Pilot – Eagle and the Hawk
14. Mary Chapin Carpenter – I Guess He’d Rather Be In Colorado
Listen fik mig til at tænke over, hvorfor der aldrig har været plads til John Denver i mit ellers ret store, eklektisk sammensatte musikalske univers? For sandheden er, at jeg holder af mange af mandens sange, fx den tidlige "Babe I hate to see you go", der blev kendt som "I’m leaving on a jet plane". Måske hænger det sammen med, at John Denvers karriere for alvor kom i gang i halvfjerdserne – og at han (for mig i min lille fordomsfulde verden som ung halvstuderet røver) fremstod som indbegrebet af pænhed og etablerethed. Dengang spærrede den fordom for en del musikalske oplevelser. Bedre blev det nok ikke af, at Denver siden er blevet rådyrket på diverse Greatest Hits-opsamlinger, fordi han var og er meget populær. Men nu tror jeg, at han – sammen med andre undladelsessynder – skal tages op til fornyet overvejelse.
Fotoet ovenfor viser John Denvers allerførste egenfinansierede pladeudgivelse (demooptagelser)