Bruce Springsteen gjorde det med Nebraska, Ulf Lundell gjorde det med 12 sånger, Bon Iver med For Emma, for ever ago: Indspillede en række demo-lignende, akustiske sange i et frivilligt refugium – i et studie, på et hotelværelse, i en hytte derude, hvor kragerne vender osv.

Eksemplerne på sådanne low-budget-no bullshit-back-to-basics-plader er måske ikke legio, men der er en del, og mange af dem – bl.a. de omtalte – hører til mine favoritter. Plader, jeg vender tilbage til igen og igen, fordi de oser af spilleglæde, kreativt overskud, autenticitet (dette umulige ord) og nærvær (igen et af de svære ord, når vi taler om dåsemusik…).

Og Thomas Negrijn kandiderer med sin nye plade Sverige är bra!! til at blive en af de plader, jeg vil vende tilbage til igen og igen.Pladen – hvis coverfoto er som taget fra en af Astrid Lindgren-filmatisering eller et svensk turistkatalog – er blevet til i Negrijns ødegård i Skåne på en gammel Fostex-båndoptager og med en spartansk instrumentering primær bestående af guitar, stemme og fløjt. Efter sigende er det hele indspillet ud i en køre uden for megen teknisk fikumdik. Og det kan man høre.

Der er en særlig, mærkbar nøgenhed og enkelhed over indspilningen.Thomas Negrijn er opvokset i Danmark og har en 25 år lang musikerkarriere bag sig som bl.a. medlem af Simcess og BL!NK. Et par soloplader er det også blevet til (Under det tatoverede træ, 2004, og Ja! 2008) og et duoplade med tekster af den danske forfatter Nis Petersen sammen med Joachim Ussing (Nattens Latter, 2004). Men på den nye plade er det som singer-songwriter og visesanger Negrijn træder os i møde.

Man kommer næsten uvægerligt til at tænke på den flotte svenske visetradition – fra Bellman over Wreeswijk til Thåström, Lundell og WIJ – når man lytter til Sverige är bra!! Og traditionen stikker også sit hoved direkte frem på pladen i form af et par covernumre, nemlig Ted og Kennet Gärdestads “Oh, hvilken härlig dag” og Thåströms “Vacker Död Stad” fra 1999-albummet Det är ni som e dom konstiga det är jag som e normal).

Som titlen mere end antyder, så er pladen en kærlighedserklæring til det store land på den anden side af Øresund, til det (smukke!) svenske sprog og til landets musiktradition. Den musikalske bredde anslås ganske godt af Gärdestads gamle bidrag til den svenske Melodifestivalen (i 1973) og Thåströms “Vacker död stad”. Gärdestadts sang er en glad, maskulin hyldest til livet og ikke mindt glæden ved at se (ja, belure! ) en dejlig pige. En sang, der er en slags voyeuristisk pendant til Stig Møllers gamle hippieglade “Sikken dejlig dag det er i dag”. Og over for den står Joakim Thåströms tvetydige kærlighedserklæring til storbylivet. Men det lyse livssyn dominerer pladen. Og forklaringen finder man nok i refugiets velsignelser, som beskrives i sangen “Faluröd o’ vitt” om det lille træhus Skåne, der “efter år med rock’n roll och party/är det du du lilla röda hus/ som ger mig alt som jag vil ha'”.

Ud over kærligheden til Sverige, så er kærligheden til kvinden selvfølgelig også med – og præger flere af sangene. Fra den forelskelsesgale sang “Galet ja” om at sige de der ord allerede på første stævnemøde over “Der fins et ord” om at sammefatte alle sine følelser for hende i et enkelt ord – til “Krop mot krop”, hvor det er det kødelige, svedige kropsmøde – i dansen og erotiken, der besynges. I den mere kuriøse ende finder man den smukke tostemmige, ordløse “Langfjället”, der falder lidt uden for kategori, og den lille fine hyldest til den svenske “köttbulle”. Selv om Negrijn kan siges, at have lagt afstand til rock’n rollen på denne plade – rockmiljøet får også en distancerende kommentar i “Samme rock’n roll” – så er den alligevel til stede i nærværet, intensiteten, kropsligheden, der sætter sig igennem i musikken og ikke mindste Negrijns stemme. Det er ikke kun Sverige, der er bra. Det er denne plade også for en danskjävel som overtegnede! Hermed anbefalet.

Thomas Negrijn. Sverige är bra!! Produceret af Kalle Svensson. Gateway. 2012. Udkommer den 25. oktober.

Opdatering 14/11-2012 : Torben Bille forstår også at sætte pris på dette album og dets kunstner.