Dagens uundgåelige: Orange Juice – Bridge

Author:

Sangen “Bridge” fra det skotske ‘post-punk’-band Orange Juices minialbum fra 1984, Texas fever, ligger nr. 1 på min computers spilleliste. Og hver gang jeg starter afspilleren er det denne sang, der lyder. Derfor er den gået i blodet på mig, og i dag har jeg ikke kunne få den ud af hovedet.

Orange Juice havde en omskiftelig karriere fra 1979 til 1985. Der var mange udskiftninger, og bandet fik kun et egentlig hit med singlen “Rip it up” (nr. 8 på singlehitlisten i 1983). Med fire album i perioden 1982-84 var Orange Juice sammen med især Joseph K og Aztec Camera med til at sætte Skotland på det musikalske landkort med melodiøs, romantisk poprock, der både leverede et tiltrængt modstykke til den energiske punk og trak tydelige tråde til de foregående årtiers pop, soul og beatmusik. I 2010 udkom det noget nær udtømmende bokssæt Coals to Newcastle, der udgør et værdigt postskript til et band, der satte sig spor og var kritikerdarlings, så længe det varede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *