Den måtte jo komme. Bogen med John Lennons efterladte breve. Oven i købet redigeret og introduceret af hofbiografen Hunter Davies. Lennon havde talent for at skrive, det bevise han med ‘In His Own Write’ (1964), ‘A Spaniard In The Works’ (1965) og i det posthume skrift ‘Skywriting by Word Of Mouth’ (1986). Poetiske, gakkede, fabulerende skrifter. Derfor kunne man have visse forventninger til den samling efterladte breve, der nu er kommet. Men måske er der ikke så meget nyt at hente. I hvert fald noterer The Telegraphs anmelder, den altid kritiske Neil McCormick, til slut i sin omtale, der giver bogen to stjerner ud af seks mulige:

"Men det hemmelige selv, bogen afslører, er slet ikke nogen hemmelighed. Lennon foretrak at udforske sin flygtige natur i musikken, ikke i korrespondencen, og alt, hvad disse skriblerier viser, er overfladisk, skyggeagtige glimt af han velkendte modsigelser. Hvad lærer vi i virkeligheden af næsten 400 siders kommenteret privat brevveksling? Vel, han kunne ikke stave. Han kunne lide at lave kruseduller. Og han havde al for megen fritid."

Men måske er det også nok for gamle Beatlesfans som overtegnede at få bekræftet det billede man har af manden i forvejen? I hvert fald er bogen nok ikke til at komme uden om, hvis man bare ikke kan få nok om de fire drenge fra Liverpool…