Jeg har en svaghed for hitlister. Den blev grundlagt, dengang jeg uge efter uge lyttede til Jørgen Mylius på Danmarks Radio. Og det hænger ved. At hitlister er problematiske er ikke nyt. Der er ofte rejst tvivl om optællingsmetoder og andet. Og de fortæller jo ikke nødvendigvis noget om, hvad der er bedst at lytte til på et bestemt tidspunkt. Men måske fortæller hitlisterne så noget om den tid, de er lavet i. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Og når jeg kigger på en liste fra uge 40 1972, så kan jeg blive helt fanget af stemninger fra dengang. Når Alice Coopers “School’s out” lød ud af radioen som et statement for den altid skoletrætte ungdom eller Gilbert O’Sullivans “Matrimony“, som jeg gladeligt nynnede med på, men ellers syntes var for pæn og borgerlig. Mit syn på O’Sullivan har ændret sig meget siden dengang. Man bliver måske borgerligere med alderen – selv om det ikke er i politisk forstand?
Uge 40 er også interessant ved at have Uriah Heep med. Dette kendte band har jeg af en eller anden grund aldrig fået noget forhold til. Det bør jeg nok gøre noget ved. Forleden læste jeg, at Jørgen Angel – fotografen – havde et særligt forhold til netop Uriah Heep, og det stimulerede min lyst til at dykke ned i deres plader.
Uge 40 er også den uge, hvor Elvis dukker op med “Burning Love“. Det sidste top 10-singlehit for Elvis i staterne, og den sidste Elvis-single, jeg fik købt. Elvis fortolker en gammel Arthur Alexander-sang (skrevet af Dennis Linde, der også spiller guitar på nummeret). Den når ikke helt til tops på Billboards Hot-100, for Chuck Berrys smålumre “My Ding-a-ling” holder “Burning Love” nede på andenpladsen. Det lykkes dog at komme helt op at ringe på Cashbox’ top-40-liste.
Burning Love er også interessant, fordi den er en af Elvis’ sjældne, sene rocknumre, og det forlyder, at Elvis egentlig ikke brød sig særlig meget om sangen. Men den blev populær og var derfor selvskrevet til Elvis’ koncertliste. Man kan høre ham synge den i den udmærkede koncertfilm fra 1972 Elvis on Tour (som jeg så ved premieren i Strandbio i Esbjerg) og i Aloha from Hawaii-koncerten fra 1973.