Her til aften på vores sædvanlige tur – lidt tidligere end sædvanligt og i selskab med Frøkenen – kom Gravhunden og undertegnede (og så altså Frøkenen) forbi en busk, og lige ud for vores næser (altså min og Frøkenens) sad en stor guldsmed. Den blev siddende, og vi kom helt tæt på den og kunne studere dens fine, gennemsigtige vinger og det imponerede hovede. Tænk sig, at der fløj guldsmede omkring i meget gamle dage, før menneskene begyndte at befolke jorden for alvor. Verden er forunderlig.