Jeg har tidligere skrevet om mit aparte forhold til heavy metal-genren (hvis det da ellers er en genre). Mine forbehold over for heavy metal er fordomme: At meget af det, jeg faktisk har hørt under betegnelsen heavy metal, er mere form end indhold, mere rockklicheer end musikalsk udtryk osv. Rolling Stone har lavet en læser-top-10, der ikke ændrer meget ved mine forbehold. På listen er Metallica – et band, hvis musik jeg ikke forstår, fordi den i mine ører er tomme tønders buldren – er overrepræsenteret. Black Sabbath er med to klassiske album, hvilket er forståeligt, fordi gruppen alt andet lige fandt sin egen okkulte, stemningsmættede stil på disse plader. Og så er Led Zeppelin, som jeg aldrig rigtig har kunnet forbinde med betegnelsen heavy metal, med. Og det er selvfølgelig med II, et af bandets allerbedste – måske det bedste – rockalbums. Det er heavy, det er rock, men ikke heavy rock i mine ører…