I forbindelse med udgivelsen af sin nye pamflet Krisen og den udeblevne systemkritik har Preben Wilhjelm advaret om, at den aktuelle krise kan føre til totalitære tilstande i de vestlige demokratier. Det skete bl.a. i et interview med Information i den forgangne uge.
Jeg kom til at tænke på denne advarsel, da jeg i Jyllands-Posten læste, at Simon Ammitzbøll fra Liberal Alliance i et TV2 program skulle have bifaldet, at en arbejdsløs enlig mor havde ladet sig sterilisere. Udmeldingen gav mig ubehagelige associationer i retning af de historiske eutanasi-programmer, hvor sterilisering blev brugt til at begrænse ‘asociale’ og ‘samfundsskadelige’ individers mulighed for at påføre samfundet yderligere balastning og skade. Jeg tænker ikke kun på Nazi-tyskland, hvor eutanasien blev sat i industriel produktion med kz-lejre osv., men fx også den eutanasi, der er blevet udført herhjemme over for udviklingshæmmede og socialt udsatte borgere.
Associationen er ikke tilfældig, for med sin respektløse, ja, arrogante udtalelse – og tilhørende bemærkninger om, at det ikke var i orden, at den arbejdsløse kvinde havde fået tre børn med tre forskellige mænd (i hvert fald ikke, hvis Ammitzbøll skulle betale via skatten…), at hun burde få sit hår klippet og sin mundpiercing fjernet osv. – giver Ammitzbøll netop udtryk for en disciplinerende, totalitær tankegang.
Det, der kendetegner totalitarisme, er netop, at en statsmagt – og som folketingsmedlem er Ammitzbøll repræsentant for statsmagten – med alle tænkelige midler forsøger at underlægge sig og kontrollere alle sfærer af samfundet, herunder privatlivets sfære. Den totalitære, ideologiske tænkning knytter sig her under krisen især til arbejdet. På tværs af de politiske partier oplever vi en diskurs, der gør arbejdet til selve normalitetens centrum. Vi ser det i regeringens tanker om ‘det øgede arbejdsudbud’ (der skal være der når ‘væksten’ engang kommer…). Vi ser det i forhold til arbejdsmarkedspolitiken på ledighedsområdet, hvor de ledige – til trods for, at der ikke er arbejde til alle – skal agere som arbejdsparate, aktiveres og sanktioneres, hvis ikke de gør det. Og vi ser det – de seneste dage med sagen om bistandsklienten Robert Nielsen, der har formastet sig til at sætte spørgsmålstegn ved arbejdets værdi -i den næste enstemmige moralske fordømmelse af ethvert tegn på arbejdssky adfærd. Og så videre.
For mig at se, er der ingen tvivl om, at Emil Ammitzbøll er godt på vej ind i en totalitær tankegang. Men han er ikke alene om det. Han er blot et særligt usympatisk og arrogant eksempel, der ikke bliver mindre usympatisk af, at manden er homoseksuel og derfor tilhører en minoritet, der i årevis (og stadigvæk i et vist omfang) kender til det at bliver målt med en undertrykkende normalitetsmålestok.
Spørgsmålet er så, hvorfor den totalitære tankegang har så gode vilkår lige nu i den aktuelle krise? Hvorfor er det så magtpåliggende, at vi alle arbejder mere, længere og i flere år, og at flere udsatte grupper af befolkningen – de ældre, de handicappede, førtidspensionisterne osv. – i en tid, hvor der netop ikke er arbejdspladser nok, og hvor flere og flere arbejdspladser forsvinder? Jeg tror, at svaret hænger nøje sammen med den måde, den kapitalistiske økonomi fungerer på. Denne økonomi har som sit mål øget vækst, og øget vækst hænger nøje sammen med udbytningen af arbejdskraften. Men som bekendt er væksten udeblevet, mange lande er endt i recession – og det forstærker blot begæret efter vækst og dermed ønsket om at skaffe arbejdskraft nok. Koste hvad det vil. Forenklet sagt.
Seriøst, har du overhovedet set udtalelsen i sin rette kontekst? Mette fortæller, at hun har fÃ¥et tre børn med tre forskellige mænd, fordi hun har været uforsigtigt (kan ikke lige huske det præcise ord). SEA siger, at det er jo hendes eget valg. Hun siger nej. Han siger “Jo, for der er jo fri abort i Danmark”. Mette synes, at abort er forkert. Fair nok. SÃ¥ siger hun, at hun har jo faktisk har ladet sig sterilisere (det ligger i luften, at det er, fordi hun ikke vil have flere børn. SEA siger sÃ¥: “Jeg synes, at det er klogt, at du har steriliseret dig…altsÃ¥, ellers kan det jo blive helt uoverskueligt” Han giver hende altsÃ¥ ret i, at hendes historik mht. børn tyder pÃ¥, at hun har svært ved at styre præventionen, og at sterilisation derfor er en god mÃ¥de at være sikker pÃ¥, at hun ikke fÃ¥r flere børn, nÃ¥r hun nu synes, at det tre børn er rigeligt givet den situation, hun er i. Hvad skulle han ellers have sagt? “Aha”? Eller hvad med “Nej, det er da forfærdeligt, at nogen i dette land overhovedet lader sig sterilisere!” Eller hvad? Skulle han bare lave ladet den hænge i luften? Hvad ville du have sagt til hende?
SEA siger heller ikke, at hun SKAL ordne sit hår og fjerne piercinger og tatoveringer, men at det KAN være en god idé at gøre, hvis hun gerne vil have et job. Mange steder betyder den slags noget, og derfor kan det være en god idé at sørge for at matche sit udseende til de jobs, man søger. Er det så forfærdeligt? Selv hvis man synes det, er det da ikke SEA, man skal skyde på, men derimod de arbejdsgivere, der har det på den måde (hvilket de selvfølgelig har al mulig ret til have det).
@Asger: Jo, jeg har set konteksten. Og netop konteksten – ‘forstÃ¥elsen’ for kvindens sterilisation og interessen for hendes udseende – peger i retning af en disciplinerende og totalitær tankegang. Jeg synes overhovedet ikke, at Ammitzbøll skal lufte sine meninger om kvindens valg af sterilisation eller hendes udseende. Og endelig skal udtalelserne fra Ammitzbøll som sagt ses i en større kontekst. Liberal Alliances udmeldinger pÃ¥ det arbejdsmarkedspolitiske omrÃ¥de og store dele af sÃ¥vel regeringens som oppositionens arbejdsmarkedspolitik gÃ¥r i retning af det samme: En styring og kontrol med den enkelte helt ind i privatlivet for at tilpasse borgerne til arbejdsmarkedet. Tænk blot pÃ¥ den næsten enstemmige fordømmelse af Robert Nielsen.
Apropos: http://jyllands-posten.dk/indland/article4841026.ece
Når jeg trækker Ammitzbøll frem, så er det selvfølgelig, fordi hans sympati for kvindens valg af sterilisation netop bringer mindelser frem om nogle ubehagelige historiske forhold. Men det egentlig skræmmende er, at den totalitære tænkning ligger latent i meget af den politik, der føres nu til dags.
@Jens: Ja, netop. Derfor burde reaktionen pÃ¥ Ammitzbøll kommentar ogsÃ¥ være meget hÃ¥rdere fra kommentatorer i medierne. I gÃ¥r sÃ¥ jeg Anders Samuelsen bagatellisere udtalelsen pÃ¥ DR2 Dead-line – uden at journalisten konfronterede ham med det totalitære i tankegangen.
Det der næsten er det mest skræmmende er at en stor del af befolkningen,tilsyneladende accepterer denne tankegang – nu, hvor den sÃ¥kaldte ‘krise’ endnu ikke har de helt store konsekvenser for flertallet af befolkningen. Hvad sker der sÃ¥ hvis/nÃ¥r krisen bliver mærkbar for det store flertal – det er skræmmende at tænke pÃ¥!
@ Gowings: Nej, det er faktisk ret skræmmende…
Ja det at være liberal har sandelig fået en ny betydning i dansk politik.
Søren Pind, Simon Ammitzbøll, Søren Espersen o.a. er fuldstændig skandaløst hæmningsløse i deres direkte lovprisning af totalitarismen – de gider ikke engang pakke det ind.