I 1972 havde firkløveret Björn, Benny, Agnetha & Anni-Frid allerede arbejdet sammen i et stykke tid. I 1970 hittede Björn & Benny på Svensktoppen med “Hej, gamle man” med Agneta og Anni-Frid som baggrundssangerinder. Og successen gjorde, at de fire arbejdede mere og mere sammen på kryds og tværs.

Sangen om den gamle mand blev fulgt op af et par singler mere fra den mandlige duo med pigerne i baggrunden – og fik moderat succes. Stærkt tilskyndet af Stig Anderson – grundlægger og ejer af Polar Music – fortsatte Björn og Benny med at skrive sange og forsøge at finde en lyd, der kunne medføre et gennembrud til det store publikum. Et første, afgørende skridt i den rigtige retning kom i juni 1972 med sangen “People Need Love“. Nu kaldte de sig Björn, Benny, Agnetha & Anni-Frid, og baggrundspigerne trådte samtidig et skridt eller to frem i lydbilledet. Brikkerne og bogstaverne var ved at falde på plads. Konturerne af ABBA var blevet helt tydelige.

Sangen kom på den svenske top-20-liste for singler og album – og den viste sig også på de amerikanske singlelister. Langt nede ganske vist – nr. 114 på Cashbox’ liste – men det gav et vigtigt fingerpeg om, at man var på rette vej.

I efteråret 1972 gik de fire i studiet for at indspille deres første fælles album, Ring Ring, der udkom i 1973 og blev et hit rundt om i Europa. Det rigtige gennembrud kom året efter med “Waterloo”, der – til forskel fra sangen “Ring, Ring” – vandt den svenske Melodifestival og senere det internationale Melodi Grand Prix. I mellemtiden var Björn, Benny, Agnetha & Anni-Frid blevet omdøbt til ABBA for nemheds skyld, og man havde fundet en sound, der både var inspireret af Phil Spectors Wall-of-Sound og datidens glamrock. Resten er pophistorie.