Forleden faldt jeg over en lang liste over Beatles-numre, der var blevet kopieret af andre kunstnere. Det fik mig til at tænke på nogle af de få coverversioner, der gjorde sig på hitlisterne, da The Beatles selv var aktive. Ja, faktisk konkurrerede med de fire Liverpool-drenge på hitlisterne. Det ene nummer er Got To Get You Into My Life med Cliff Bennett and the Rebel Rousers. Gruppen blev dannet helt tilbage i 1959 og spillede rock’n roll. I løbet af tresserne tilføjede de en blæsergruppen og fik en soul-lyd, hvilket var lidt ualmindeligt i engelsk pop. Et rigtig godt band, som Paul Mccartney må have haft øre for. I hvert fald fortælles det, at det var ham, der donerede nummeret til gruppen.
Optagelsen er fra capacs nostalgico-program Beat-Club. Læg mærke til, at den dengang hotte tv-moderator Ushi fortæller lidt om storbyens fristelser, inden hun giver stafetten videre til Cliff Bennett and the Rebel Rousers, der giver en ganske heftig udgave af Beatles-klassikeren…
Det andet klip er med den skotske popgruppe Marmalade, der havde en række singlehits i løbet af tresserne. Det største hit var deres version af Beatles Ob La Di Ob La Da, der blev nr. 1 på den engelske liste i 1969. Også denne optagelse er fra tyske Beat-Club. Og denne gang introduceres nummeret af den skøre englænder, der var moderator nr. to…
Rosinen i pølseenden er gruppen The Overlanders, der startede tidligt i tresserne som folkemusikband, men blev revet med af beatmusikken og i januar 1966 fik deres eneste store hitlistehit med Beatlessangen Michelle. Den toppede listen. Deres version her lyder næsten som en parodi…