I Frankrig taler man om "Renouveau de la chanson Française", den franske chansons fornyelse. Til bevægelsen hører bandet Nouvelle Vague ( der betyder ny bølge eller ‘new wave’), Camille Dalmais, Phoebe Killdeer, Mélanie Pain, Gerald Toto, Mareva Galanter og Marina Céleste.

Lidt forenklet sagt ligger fornyelsen i, at de nye repræsentanter for den franske chancon er præget af den anglo-amerikanske pop- og rockmusik, de er vokset op med i omkring årtusindskiftet. Musikken har stadigvæk den karakteristiske forførende, lette, franske tone, samtidig med, at den er farvet af moderne, international mainstreampop og -rock.

Marina Cĺeste er et godt eksempel. Hun har først gjort sig bemærket som sangerinde m.m. i Nouvelle Vague, der bl.a. har levet højt på coverversioner. Men hun har også lavet soloplader. Den første hed Acidule fra 2009, hvor hun selv stod for al musik og tekst. Og senere er kommet Cinéma enchanté (Den fortryllede film), hvor musikken er bygget op om filmscores. Sidste år kom "The Angel Pop", og der er blevet fulgt op i år af coveralbummet "New Waves", hvor Marina griber ud efter et publikum hinsides de franske grænser. Og det er svært ikke at blive indfanget af hendes charmerende, forførende, sødmefulde, sexede sang…

Dancing with tears in my eyes