Elvis var troende kristen. Og blandt hans religiøse sange, finder man nogle af hans fineste præstationer som sanger. Man kan høre, at han er vokset op med gospelmusikken som et kulturelt bagtæppe. Lyt fx til albummet “His hands in mine” eller et af de mange gospelopsamlinger.

Leiber & Stollers sang “Don’t” fra 1958 er ikke i streng forstand en gospelsang. Og så alligevel. Den lille ballade og kærlighedssang har noget kirkeligt-spirituelt over sig, selv om den handler om kødelig kærlighed. Elvis synger til sin udkårne, som var det til den gudommelige selv. Og måske var kød og ånd to sider af samme sag for den dameglade Elvis…

Sangen blev forståeligt nok et hit for Elvis med en førsteplads på Billboards Hot-100 og en 4. plads på countrylisten. Og Elvis synger da også med al den indlevelse og lidenskab, man kan ønske sig. Og han suppleres fornemt af The Jordanaires i sin besyngelse af den jordiske kærlighed.