Vi skal tilbage til Elvis’ debutalbum fra 1953 til sangen “I’m gonna sit right down and cry over you”. Det hører nok ikke til de mest kendte fra den plade, men i mine ører er det en af de allerbedste sange i samlingen. The Beatles havde den med på deres tidlige repertoire (kan høres på deres BBC-optagelser). Og selv om deres version ikke hører til gruppens mest mindeværdige øjeblikke og ikke når Elvis’ til sokkeholderne, så fortæller det mig noget om sangens kvaliteter, at den er med på deres setliste.

“I’m gonna sit right down” er skrevet af Joe Thomas og Howard Biggs i 1953 og er blevet en popstandard, og det skyldes i høj grad Elvis’ lancering af sangen. Igen er der tale om et to minutters popkoncentrat, hvor Elvis og musikerne (Scotty More, guitar, Bill Black,bas, D. J. Fontana, trommer og Floyd Cramer piano) udnytter tiden optimalt. Elvis er tændt, på og veloplagt fra første tone og synger legende og frækt fraserende. Der er også plads til en lille guitarsolo, og pianoet får lov til at brodere improviserende og rockende under sangen. Det er en lille genistreg, som jeg ikke kan blive træt af at lægge øre til.