Elvis Presley – 10 jeg kan li’ – nr. 2

Author:

På min liste over personlige Elvis-favoritter kommer jeg heller ikke uden om "Blue Moon of Kentucky". Som "Don’t be cruel" er der tale om en B-side. A-siden var "That’s all right". I følge legenden var det lidt af en tilfældighed, at det blev Bill Monroes sang, der fik æren af at komme på bagsiden. Elvis’ bassist Bill Black lavede sjov med sangen i en pause og Elvis begyndte at synge med. Og ansporet af producer Sam Phillips blev Monroes bluegrass-vals transformeret til en blues-rock’n roll-ballade. Og endnu engang bliver man mindet om, hvor fantastisk denne hvalp fra Tupelo sang, da det hele begyndte, og inden berømmelsens kvælende tæppe havde lagt sig over ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *