Min gode ven Kim har skrevet en kommentar til mit indlæg om papirflyveren, hvor jeg tillod mig at bemærke, at jeg egentlig ville forbigå 9/11 uomtalt, men kunsten kom altså i vejen. Kim skriver:

“Jeg er ved at være en lille smule irriteret, over den massive dækning af “nine/elevenâ€? og WTC. Selvfølgelig var det en frygtelig og uforståelig katastrofe begået af religiøse, fundamentalistiske fanatikere, MEN at det også er årsdagen for kuppet i Chile 1973, mod den demokratisk valgte Allende regering, er der alt for lidt fokus på. Et kup der var finanseret og udtænkt fra Washington – og som i de første dage, også kostede 3000 uskyldige mennesker livet. Det der er forskellen på de to begivenheder, er at kuppet ikke blev udtænkt af en flok religiøse fanatikere, men derimod af en stats administration – mod en anden stats lovligt valgte regering. Det kan for ofrene og de berørte familier selvfølgelig være ligegyldigt nu – ofrene er døde begge steder. Det der virker så provokerende på mig, er at WTC får så stor en dækning da det jo skete i USA – hvorimod Chiles tragedie, der var udløst af selv samme USA, stort set ingen dækning får af pressen.”
Jeg kan kun være enig med Kim. Også jeg synes – at selv om det er forfærdeligt, at mere end 3000 civile amerikanere skulle miste livet i forbindelse med angrebet på tvillingetårnene – så er dyrkelsen af 9/11 er helt ude af proportioner! Og det er slående, at netop kuppet mod den folkevalgte Allende nærmest “glemmes” i dag. Var det måske ikke også en terrorhandling – oven i købet foretaget af USA ved hjælp af CIA osv.? Man kan i sandhed diskutere, hvilken af de to handlinger der udgør den største trussel mod det samfund og de værdier, vi bekender os til her i landet! Beskæmmende er det også at se, hvordan de danske medier blot er ekkoer af CNN og andre amerikanske medier. Hvor er den kritiske eftertanke? Oven i købet er det først i disse dage, at den amerikanske håndlanger Pinochet, der nærmest står med det ene ben i graven af alderdom, har fået ophævet sin immunitet, så noget af retfærdighed omsider (måske) kan ske fyldest.