Skal det være tilladt at benægte, at holocaust har fundet sted? At millioner af mennesker – jøder, homoseksuelle, sigøjnere m.fl. – endte deres liv i udryddelseslejrenes krematorier i hitlerismens tid? Debatten går rundt omkring i Europa, hvor holocaustbenægtelsen er blevet en slags bevægelse. Og en flig af debatten finder vi i dagens avis, hvor tildelingen af et arbejdslegat til forfatteren Erik Haaest har afstedkommet voldsom kritik af legatuddeleren, Kunstrådet. Journalisten Poul Schmidt har bedt om aktindsigt i legatbegrundelsen og mener, at det er kritisabelt, at Kunstrådet giver skattekroner til en aktivist for holocaustbenægterbevægelsen.
Niels Brunse, der er en kendt oversætter og har siddet i udvalget, afviser, at Haaests velkendte holdninger skulle have nogen betydning og udtaler: “det er ikke vores opgave at tage politisk stilling. Det projekt, han ansøgte om støtte til, var godt”. Hvad skulle vi dog opnå ved at forbyde folk at ytre den slags absurde påstande andet end at fortrænge ondskabsfulde tanker og holdninger fra det offentlige rum, men ikke at fjerne dem? De vil fortsat være der i hovedet på disse forvirrede mennesker? Kan vi ved forbud forhindre ondskaben i at eksistere? Nej. Lad folk sige, hvad de mener, tror og tænker, så vi kan imødegå deres uforgribelige meninger med kritik, oplysning og – ikke mindst – latter(liggørelse).
PS. Erik Haaest spillede en ret stor rolle i capacs ungdom, hvor han udgav nogle af de få blade, der beskæftigede sig med tidens pigtrådsmusik. Det var blade som Beat, Hit og – ikke mindst – Børge. Siden har Erik Haaest slået sine folder på, hvad man kunne kalde journalistikkens overdrev. Se herom på hans egen hjemmeside.
@Erik Juul Clausen: At de fleste journalister skriver bedre end flertallet af blogproducenter er jo svært at vurdere. Men det er ret sikkert, at der blandt journalister og mediefolk florerer en fordom om, at weblogs er en slags andenrangsjournalistik. Jeg har selv imødegået den fordom her i bloggen, bl.a. i en debat med en kendt journalist.
Jeg synes selv, at det er en kunstig skelnen Рjournalistik og weblogs. Der er gode og d̴rlige skribenter under begge hatte.
Derimod synes jeg, det er et problem, at professionelt uddannede journalister i ofte velbetalte mediejobs skriver og taler et gebrækkeligt dansk og ofte ikke har styr på den mest elementære retskrivning. Talentløshed, dårlig uddannelse og elendige arbejdsvilkår er en del af forklaringen, men ikke nogen undskyldning.
Ikke helt få journalister skriver et dårligt dansk, men langt de fleste af dem skriver dog væsentligt bedre end de fleste blog-producenter.
Néné skrev: “Og sÃ¥ igen – han skriver et forfærdelig dÃ¥rligt dansk”.
Herre gud Рhan er jo kun journalist, foruden alle de andre d̴rlige egenskaber han indeholder.
@Kim: Ja, sÃ¥dan kan man jo ogsÃ¥ se pÃ¥ det! 🙂
@ Erik Juul Clausen – Ja, det var en værre smutter. Det ændrer dog ikke mine pointer. Det er jo ikke mig, der kalder mig forfatter og fÃ¥r offentlige midler til at skrive en bog.
@Erik Juul Clausen: Jeg tror ikke Néné tænker pÃ¥ stave- og slÃ¥fejl, nÃ¥r hun klager over Haaests sprog. Man kan sagtens skrive et korrekt dansk og være en elendig skribent…
Til Néné
Du klager over dårligt dansk hos Erik Haaest. I din klage skriver du om
“agtindsigt”.
Jeg vil råde Helle Goldman at læse en artikel af den israelskfødte Jøde Gilad Atzmon (jazzmusiker), og fundere lidt over det han skriver.
Vi er efterhÃ¥nden adskillige millioner ikke-Jøder der er ved at være godt trætte af at se Jøderne tage monopolet pÃ¥ offerrollen, og ikke mindre træt af at se mindet om vores egne døde mere og mere stÃ¥ i skyggen af Jødernes lidelser. (NÃ¥r I nu har sÃ¥ travlt med at skal have særlige mindedage, monumenter og museer for “Jeres egne”)
Oveni at Jøderne nærmest har monopoliseret alt lidelse under anden verdenskrig, render deres “præster” og propagandister (formænd og strÃ¥mænd for de utallige nationale og internationale jødiske foreninger) rund pÃ¥ skoler og institutioner og bilder vores ungdom ind at de er medansvarlige for nazisternes forbrydelser.
Gilad Atzmon – Holocaustreligionen er lige sÃ¥ gammel som Jøderne selv
Link
Det har rystet mig at laese om Haaest og hans
udtalelser.For os, der blev reddet i Oktober 43, men
har mistet over tyve slaegtninge i holocaust, og har
sat os ind i alt dette og goer det stadigt, for os er det ganske klart hvorfor den mand ikke skal beloennes for “videnskabeligt” arbejde. Hvad skal unge mennesker tro naar de de
laeser alt dette? Budskabet er, det var nok ikke
saa slemt, de joeder overdriver bare. Dem det er
gaaet udover ved hvad der er tale om.
Jeg har ikke læst noget af Haast, men jeg vil tilslutte mig Nénés kritik i en lidt anden udformning: Hans hjemmeside er ualmindelig grimm (og minder i udformning en smule om Ole Hans Jensens og Britt Bartenbachs): Masser af farver og fremhævninger og meget lidt overskuelig. Men det er selvfølgelig heller ikke en grund til at han ikke skal have støtte, såfremt hans projekt er fundet støtteværdigt.
@Néné: For mig er det afgørende, at bogprojektet Ã¥benbart ikke afslører nogen “tendentiøs holdning”. Og det er projektet som sÃ¥dan, der skal bedømmes. Ellers er vi ovre i en bedømmelse, der tager udgangspunkt i mandens sindelag.
Jo, men Capac, når en forfatter har en så tendentiøs holdning til sit emne, som Haaest må siges at have, er han så den rette til at skrive bogen? Han har end ikke de teoretiske forudsætninger og akademiske fixpunkter, som Bent Jensen eller Benito Scocozza fx har.
Og sÃ¥ igen – han skriver et forfærdelig dÃ¥rligt dansk!
@Néné: Wiesenthal-centeret i Wien har protesteret til Fogh Rasmussen over tildelingen af pengene. Og i dagens Information kan man læse journalist Henrik Føhns’ – hvis far blev tortureret af den dame, som Haaest vil fortælle om i sin legatfinancierede bog – frÃ¥dende kritisere valget. Det ændre ikke ved min pointe: Det er projektet, der skal bedømmes af KunstrÃ¥det, ikke forfatterens nok sÃ¥ aparte holdninger eller manglende skrivetalent.
Jeg sku’ selv lige til at skrive et indlæg om Erik Haast og legatet, da jeg opdagede at du, ikke for første gang, var kommet mig i forkøbet.
Niels Brunse-citatet, der fÃ¥r mig til at mÃ¥be, kan mÃ¥ske retfærdiggøre en vanvittig person, der har talent for at skrive. Men det har Erik Haaest ikke – der skal ikke mange minutters læsning til pÃ¥ hans hjemmeside, før man mÃ¥ stønne, at det dog er et fattigt land, hvor en sÃ¥ elendig skribent har kunnet ernære sig som sÃ¥dan i et helt liv!
Jeg håber, den omtalte journalist får den ønskede agtindsigt og vil delagtiggøre os andre i argumentationen for at uddele skattefinansierede legater til den herre.