I år er det 46 år siden Van Morrison debuterede som solist, og i disse dage er det 40 år siden hans sjette plade, mesterværket Saint Dominic’s Preview udkom. Og til oktober kommer så Morrisons nye plade med den sigende titel Born to sing: No plan B. Den første studioplade i fire år.

Måske gemmer titlen på hemmeligheden bag Morrisons kunstneriske succes: han er født til at synge. Sangen er et kald for ham. Og synge det har Van the Man gjort, siden han engang i halvtredserne som teenager valgte en karriere som musiker og – ikke mindst – sanger.

Siden i tresserne blev han berømt som forsanger i Them, men set i bakspejlet, så var Them et springbræt til den solokarriere, han grundlagde i 1967 med klassikeren “Brown eyed girl” og cementerede med det lige så klassiske album Astral Weeks i 1968. Lige siden har Van på plade efter plade holdt en forbavsende høj kunstneriske fane. Han har aldrig skelet til tidens musikalske modeluner, og selv når han var mest uinspireret, var hans plader aldrig uinteressante og langt bedre end meget af det andet, der blev udgivet. Van er en af den slags kunstnere, man aldrig bliver træt af, når man første er blevet hooked på ham. Der er ikke nogen plan B, når man er Van-fan…