I dagens Berlinger kan man læse en anmeldelse af en koncert med Sly and the Family Stone. Det vil sige: forgrundsfiguren Sly kommer ikke, og bandet er kun en skygge af det gamle stilskabende band fra sluttresserne og halvfjerdserne. Det er næsten 25 år siden, det gamle band var rigtig aktivt. I de mellemliggende år har bandlederen Sly været fanget i en sump af stofmisbrug, mentale og andre personlige problemer.
Sly and the Family Stone dukkede op i hippietiden og var pionerer inden for den genre, der kaldes funk. Bandet miksede psykedelisk lyd med soulelementer, rock og funk. Den funkede sound skyldtes ikke mindst den tommelfingerspillende bassist Larry Graham, der dannede skole for mange efterfølgende funkbassister. Uden Sly og co. ville Michael Jackson og Earth, Wind and Fire have lydt anderledes.
Inden stofproblemer og uoverensstemmelser mellem gruppens medlemmer begyndte at få gruppen til at gå op i limningen i midthalvfjerdserne, fik foretagendet indspillet en række banebrydende albums: 1967: A Whole New Thing, 1968: Dance to the Music, 1968: Life, 1969: Stand!, 1970: Greatest Hits, 1971: There’s a Riot Goin’ On, 1973: Fresh og 1974: Small Talk. Dertil kom fem store top 10 hits i perioden 1968-1971: Dance to the Music, Everyday People, Stand!, Thank You og Family Affair.
Jeg fik rigtig øje på og øre for Sly and the Family Stone, da jeg så deres forrygende, ti-minutters-udgave af “I want to take you higher” og et ligeså vellykket “Stand!” i Woodstock-filmen (YouTube har et klip med dårlig lyd…). Her kan man se bandet, da det var på sit højeste.
Efter bandets reelle opløsning i midten af halvfjerdserne fortsatte Sly med at lave soloplader af høj kvalitet. Men de personlige problemer satte en stopper for koncertaktiviteterne.

Sommer-:Medley

Thank You (1970):