For snart længe siden, læste jeg i en avis (sikkert den lokale), om det aarhusianske politis forsigtige omgang med statistikker, der kunne afsløre, at mennesker “med indvandrerbaggrund”, som det hedder i pressesprog, er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Siden har jeg set flere sådanne statistikker, der bekræfter denne overrepræsentation. Hos Ulla Nørtoft Thomsen (artiklen Clueless) kan man læse en debat om mediernes sløring – lad os sige det på den måde – af den side af kriminaliteten med udgangspunkt i en aktuel voldtægtssag. Som jeg fremhæver i en kort kommentar, så er det ikke mit indtryk, at aviser og andre medier generelt fortier forbrydernes etniske eller kulturelle baggrund. Snarere tværtimod.
Jeg har ikke noget at indvende imod, at medierne bringer sådanne oplysninger for en dag. Det interessante spørgsmål er imidlertid, hvad vi skal bruge oplysningerne – både de statistiske og de faktuelle – til? Efter min mening tegner sådanne oplysninger endnu et forstemmende billede af det danske samfunds utilstrækkelige evne og vilje til at rumme mennesker, der kommer fra en anden kulturel kontekst.

Kriminalitetsstatistikkerne er ikke meget bevendt i sig selv. De bør sammenholdes med andre statistiske oplysninger om sociale forhold, uddannelse, familieforhold erhvervsmuligheder osv. Kriminalitetstatistikkerne må sætte i relief, hvis man vil forstå, hvorfor der er en statistisk slagside. Ellers puster man blot til fremmedfjendtlighedens flamme, der brænder så let…