Genudsendelser er ikke en ny opfindelse, når det drejer sig om Elvis Presley. Faktisk har mandens musik løbende være genstand for genudgivelse, ikke mindst efter hans alt for tidlige død. Og man skulle tro, at der ikke var mere at hente. Men ikke alene genudgives Elvis. Pladekoncernen BMG har oven i købet et underplademærke – FTD, Follow That Dream Records – der tager sig af relanceringen af Elvis. Plademærket, der vil servicere ‘dedikerende samlere’ og entusiatiske fans – og bortlede disse samleres og fans interesse for bootlegs med The King – lancerer nu en særlig boks med fokus på Elvis berømte indspilninger i Sun studierne. Disse indspilninger har før været genstand for særlig behandling, men denne gang skulle der være tale om noget nær den definitive samling af mastersbåndspotagelser, outtakes osv. Som en særlig attraktion rummer de tre CD’er to indspilninger, som Elvis betalte af egen lomme, og ialt 10 hidtil uudgivne indspilninger. Blandt andet radio- og koncertoptagelser fra perioden 1953-55. Indspilninger er selvfølgelig taget under kærlig behandling i tidens toneånd (‘remastering”), selv om nogle af indspilninger stadigvæk er primitive og rå. Og så følges udgivelse af en 512 sider stor coffee table book (LP-format), der i billeder og tekst fortæller om de første år, inden Elvis’ professionelle karriere begyndte. Af de 500 fotos i bogen har de 200 ikke været offentliggjort før. Prisen er ca. 220 $.
@Torben: Og det er vigtigt at få nævnt. Hermed gjort, tak.
Og en af ildsjælene bag FTD er danskeren Ernst M. Jørgensen, som selv har fulgt sin drøm og i dag er fuldtidsansat som musikalsk kurator for Elvis-boet og BMG/Sony.