Man kan løbe for livet. Man kan løbe i og med livet. Man kan løbe sin vej og hjemmefra. Men man kan ikke løbe fra selve livet. Som kunstnernavnet Johnny Runner siger, så har kunstneren bag erfaring med at løbe. Titlen på mandens nye album Du kan ikke løbe fra det hele fortæller i en nøddeskal en historie om et menneske, der har gjort sine erfaringer med at løbe i både direkte og overført forstand. Og har begået et helt igennem sympatisk album, der – for nu at slippe løbebillederne – består af sangtekster, der driver af erfaret liv og kærlighed til det pokkers liv, og som er spundet ind i fængende, varierede, gennemarrangerede popsange.

Johnny Runner har en fortid som boybandmusiker i gruppen “Heaven”. Det er længe siden, og musikalsk befinder Runner sig i dag i en hel anden boldgade. Med et hold dygtige og garvede musikere bag sig – fx Klaus Menzer (trommer), Rune Holberg (bas) Troels Skovgaard (guitar), Jørgen Thorup (kor), Søren Skov (Wurlitzer m.m.), Yuki Badino (kor), Mikala Bosetti (kor) og Lise Dandanell (kor) – har Johnny Runner begået et voksent poprockalbum, der befinder sig et sted mellem den mest begavede danskpop og den stolte danske tradition for dansksproget singer-songwriter-kunst (Sebastian, Poul Krebs, Benny Holst – fortsæt selv).

De ialt tretten numre på pladen er båret af ubesværet tilgang til tekst og musik. Det er tekster, der er mundrette og føjer sig som Hans i Grete til musikken, der nok er rock, men især udmærker sig ved indtagende og betagende grooves og et swing, der aldrig svigter, men gør, at man ikke han holde sig i ro og helst vil danse rundt i rummet. Meget sympatisk har Johnny forsynet hver enkelt sangtekst med små noter, der placerer dem i deres konkrete kontekst i Johnnys liv og giver den en meningsfuld klangbund, som de godt kunne undvære, men som giver en ekstra dimension til oplevelsen.

Sangen “Coolongolook”, hvorfra pladen henter sin titel, er en sang, der opsumerer erfaringen af, at du godt kan rende din vej helt om på den anden side af jordkloden til en flække i Australien, men livet følger med dig – her i form af mors formanende ord om, at man ikke kan løbe fra det hele. Med lækkert pigekor og smittende, inciterende musiceren fra de medvirkende byder sangen op til dans og lytten i sange om at gribe dagen og livet her og nu (“Stjerter”), nostalgiske kærlighedserklæringer (“Sex, drugs og rock’n roll”), elementær livserfaring om livets helt banale og elementære glæder (“Blødkogte æg”), om singlelivets tumlen med sex og kærlighed (“Yes, jeg er single”), om at stige op efter (endnu) en skilsmisse (“Svæver på en sky”), en fars velmente råd til sin lille datter, der er ved at blive voksen (“Pas på dig”), følelseslivets ambivalenser (“Fity fifty”), den uopslidelige sandhed om, at man skal huske at få det sagt, medens tid er (“Hvis jeg dør i morgen”), blomsterne symbolik (“Tulipan”), mere nostalgi (“Hey Joe Jimi Goodbye”) og kronen på værket, der netop hedder “Kronen på værket” og sammenfatter livserfaringen af, at når man alligevel ikke kan løbe fra det hele, så kan man lige så godt sætte sig sammen med andre i samme båd og sejle derudaf med Jesus som navigator og håbe båden vil holde vand…

Som skrevet, så er det et helt igennem sympatisk album, Johnny Runner har lavet. En af af den slags plader, man gerne sætter på afspilleren igen og igen, fordi den er gennemmusikalsk og båret af levet liv. Hermed varmt anbefalet.

Pladen er udkommet (Så danser vi/ Gateway Music)