Den siddende danske regering har måttet stå – og står – model for megen og berettiget kritik. Men det bør ikke skygge for, at regeringen faktisk også har gennemført noget godt og fortjener ros for nogle af sine initiativer. I dagens aviser kan man et stykke nede i nyhedsstrømmen læse, at ‘Brevmodellen begraves i kampen mod pirateri‘. Den brevmodel, der er tale om, er selvfølgelig den tidligere omtalte 3-strike-model, hvor personer, der krænker ophavsret og copy right ved såkaldt ulovlig fildeling af musik, film o.a. modtager tre grader af trusselsbreve – og i sidste ende kan risikere at få afbrudt internetforbindelsen og imødese et juridisk efterspil.

Det er i sig selv opmuntrende, at kulturminister Uffe Elbæk har politisk mod og mandshjerte til at bryde med den konformistiske hard-liner-tænkning, der har domineret på området, og som har præget politiken i en lang række lande med USA, Storbritannien og Frankrig i spidsen. Af den simple grund, at fremgangsmåden ikke har været nogen succes.

Lige så opmuntrende er det at læse, at der bag ‘begravelsen’ ligger nogle initiativer, der må opfattes som konstruktive i kampen for en fair behandling af ophavsretten på internettet. Ganske vist er brevmodellen ikke begravet for stedse, men af kulturministeriets brev vedr. “Initiativer til at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold på internettet“, som overskriften lyder, fremgår det, at man i stedet for den hidtidige dominerende sanktionstænkning vil satse på innovation og oplysning. Innovation, der skal fremme den legale fildeling i form af “nye forretningsmodeller, som på den ene side tilbyder forbrugerne det materiale, de efterspørger og til en pris, som de vil betale, og på den anden side sikrer kunstnerne et rimeligt vederlag for deres arbejde”. Det udviklingsarbejde skal ske via et såkaldt innovationsforum. Det interessante i den forbindelse er også, at det ikke bare handler om at sikre kunstnerne – hvilket er og hele tiden har været vigtigt – men også, at forbrugerne får adgang til det, de søger og til en ‘pris, de vil betale’. Det sidste er jo en udfordring for en mediebranche, der langt hen ad vejen har holdt fast i en prissætning fra før-internettets tid. Det ligger også en udfordring i at sikre brugerne en adgang til det, de efterspørger. Selv om internettet er stort, så er ikke alt tilgængeligt – i hvert fald ikke legalt…

For det andet skal der satses på oplysning. Det er faktisk opmuntrende for en gangs skyld efter et årti med VKO-konsekvenstænkning at se oplysningstanken komme til ære og værdighed. Kulturministeren tænker, at man kan nå længere gennem en seriøs oplysning om den illegale fildelings uheldige konsekvenser for ophavsretshaverne at kunne ændre fildelernes adfærd. Og inspireres af de succeshistorier som de nye legale fildelingstjenester – Spotify, Play, Wimp, Bibzoom osv. – er. Og jeg tror, at det er det rette spor, selv om det selvfølgelig ikke vil omvende enhver synder.

Men er der så ikke nogen knytnæve gemt i handsken, vil man måske spørge? Ikke rigtig. For selv om brevet ikke udelukker retsforfølgelse af ophavsretsbrydere, så er fokus på innovation og oplysning – og på at finde tekniske løsninger, der kan bidrage til at hæmme ulovlighederne. Især omtales muligheden af, at sikre, at de florerende trådløse netværk krypteres, så de ikke kan misbruges til anonym piratvirksomhed.

Selv om debatten om internettet og ophavsrettens status i internettets tid langt fra er afsluttet, så fortjener regeringen og kulturministeren ros for at have valgt en kulturpolitisk strategi, der i langt højere grad end tidligere er i overensstemmelse med internettets liberale ‘ånd’ og undgår en unødvendig kriminalisering af tusindvis af internetbrugere – samtidig med, at den fastholder det vigtige sigte: at udviklingen ikke må dræbe kreativiteten.