Det er ikke første gang The Yardbirds’ debutlivealbum Five Live genudsendes. Men nu sker det igen. Og det siger ikke kun noget om pladeselskabernes sans for penge, men også noget om dette albums kvaliteter. Ikke alene var det dengang ret usædvanligt at debutere med et livealbum, men det skulle også vise sig, at være et af periodens absolut bedste af slagsen. Og så var det med dette album en vis guitarist, Eric Clapton, grundlagde sit siden hen voksende ry som guitar-guddom.

Pladens historie er også interessant. Den blev indspillet i The Crawdaddy Club, hvor The Yardbirds i oktober 1963 overtog spillejobbet efter The Rolling Stones, det band, som Yardbirds popularitetsmæssigt, men ikke musikalsk, kom til at stå i skyggen af.

Pladen var lidt af en sleeper, der slet ikke udkom som album i USA, og op gennem halvfjerdserne fik kultstatus dels på grund af Claptons tilstedeværelse og dels på grund af pladens overraskende gode lydkvalitet. Og så selvfølgelig, fordi Yardbirds spiller forrygende…

Desværre har mange af genudgivelserne ikke matchet den første vinyludgaves lyd, og der blev først rådet bod på denne mangel i 1999, hvor Repertoire Records tog sig sammen og genudgav pladen på CD, oven i købet med bonusnumre fra Crawdaddy Club og andre steder (bl.a. en fantastisk næsten seks minutter lang udgave af Billy Boy Arnolds “I wish you would”).

Der skulle gå et par år, inden Yardbirds udsendte det album, der almindeligvis betragtes som deres hovedværk, Yardbirds eller – som det blev døbt – Roger the Engineer. Tiden ville, at man skulle skrive sine egne sange, og Roger the Engineer bestod af hjemmelavet materiale hele vejen igennem. I mine ører er Five Live mindst lige så god en plad,e selv om den består af lutter covernumre. Her kan man opleve, hvordan det hele startede med inspirationen fra det sorte Amerika og med en vitalitet og begejstring, der kun kan smitte. Five Live dokumenterer, at nok kopierede de blege englændere den sorte blues, men de tilførte den også deres egen elektrificerende beat. Et hovedværk i tresserne – og en påmindelse om, at nok løb Stones med guldet og det halve kongerige, men musikalsk set fik de kamp til stregen og mere til…

Forbrugeroplysning: Nu genudgives pladen igen i en såkaldt Collector’s Edition. Men inden du skynder dig ud og investerer i denne nyudgivelse, så vil jeg godt pointere, at den udmærkede Repertoire Records-udgivelse med alle bonusnumrene stadigvæk kan erhverves for et latterligt lille beløb.