Harry Benson – The Beatles On the Road 1964-1966

Author:

Hvis man ikke nåede at få fat i et eksemplar af stjernefotografen Harry Bensons fotografi af The Beatles i en berømt pudekamp (til en pris af 10.000 kr.), så er der nu mulighed for at få fat i bogen, der følger Beatles i de formative år fra 1964-66. Det er Taschen, der udgiver bogen i en begrænset oplag.

Skotten Harry Benson er en af vor tids mest berømte fotografer, der bl.a. har fotodokumenteret den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, har fotograferet alle de amerikanske præsidenter fra Rosevelt og frem og Robert Kennedy, da han blev skudt. Skal man tro Benson selv, så var tiden, han tilbragte sammen med The Beatles en af de lykkeligste i hans professionelle karriere. Bogen viser Beatles på scenen, i ‘kamp’ med Beatlemaniske fans, under arbejdet med A Hard Day’s Night-filmen og så det berømte billede, hvor de fire slås med puder i en seng. Et af Benson favoritfotos.

En forsmag på bogen kan man finde her.

2 thoughts on “Harry Benson – The Beatles On the Road 1964-1966”

  1. @Donald: Fotografierne af Beatles og de andre tresserikoner er også kulturelle dokumenter af en tid, som vi stadigvæk prøver at forstå.

    Den “seksuelle frigørelse” er en interessant problematik. Vi lever i en tid, hvor nøgenhed og pornografi flyder frit i det offentlige rum, samtidig med, at bornertheden trives i bedste velgÃ¥ende. Unge kvinder vil ikke smide bikinioverdelen pÃ¥ stranden og i svømmehallerne og gamle rødstrømper forarges, fordi en Jørgen Leth dyrker erotikkens glæder med en meget yngre dame fra Haiti. Og sÃ¥ videre. SpørgsmÃ¥let er mÃ¥ske, om ikke den seksuelle frigørelse er en stor illusion – og at man forveksler frigørelse med markedsgørelse. For er det ikke især det ,vi har set: Markedets udbytning af det seksuelle? Mig bekendt er menneskene i den vestlige verden ikke mere seksuelt lykkelige end i de ‘gode, gamle’, moralske dage…

  2. Jeg kan godt forestille mig at det er en skøn bog. Jeg synes McCartney-Lennon samarbejdet gav sig udslag i nogle skønne sange, som jeg ikke helt forstod, men som dog havde flere dybder, for bÃ¥de ung og gammel – derfor holder de vel endnu. Deres skønhed er af en anden slags end Michael Jacksons “Bad” og helt musikalsk i sammenligning med det meste af nutidens rock.

    Men jeg mÃ¥ indrømme at lige nu er jeg mere nysgerrig efter at forstÃ¥ den sexuelle frigørelse, som signaleres i de nyeste musikvideo’er, og hvoriblandt kun fÃ¥ er ironisk forbeholdne som Lady Gaga, og kun fÃ¥ har sÃ¥ mange direkte erfaringer med sex som Madonna Ciccone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *