Morgenes uundgåelige på den indre jukebox var Rolling Stones’ “Get off of my cloud“. Det var en af de sange, der gjorde et stort indtryk på mig, dengang den udkom i 1965. Det var dengang, man endnu var enten til Beatles eller Stones. Men sange som denne og forgængeren “(I can’t get no) satisfaction” slog gevaldige huller i skillemuren mellem de to grupper i min lille fordomsfulde verden.
“Get off of my cloud” er en rigtig beskidt rocker med Brian Jones og Keith Richard på duellerende guitarer og en Charlie Watts på nogle trommer med smæk i, som nærmest stjæler billedet fra Brian, Keith og Mick. Selv om den ikke nåede helt de samme højder som “Satisfaction”, så toppede den både i USA , Storbritannien og andre lande. Jagger og Richard har skrevet den, og lyrikken er stadigvæk oprørsk, sådan som de var hos Stones dengang. Budskabet i titlen er ikke til at tage fejl af: Pas jer selv! Godt nok havde rullestenene succes, men de var endnu ikke tilpassede på nogen måde.
En sjov ting ved sangen er, at den tydeligvis bygger på en af rock’n roll-musikkens dna-holdige sange: “Louis , Louis”.
Sangen er stadigvæk en af mine Stones-favoritter. Enkel, betændt rock’n roll.
@Donald: Den sÃ¥kaldte “frigørelse” kørte vel af sporet pÃ¥ mange mÃ¥der dengang – og der er lang vej endnu…
Den vækker minder af en slags, oprør og en higen efter at have lov til at være sig selv. (Har jeg skrevet denne kommentar før sÃ¥ mÃ¥ du undskylde at den kommer igen!) Stones modsætning til det pæne virkede ægte nok i nogle Ã¥r, denne her, Mother’s Little Helper, men der er noget galt med deres indstilling til frigørelse.
@Claus1 Hep!
Jamen det er altsÃ¥ osse’ én af mine favourites med rullestenene…