Manden med leen høster flittigt i disse dage. I dag kan man læse, at Robin Gibb – en af de berømte brødre i den engelsk-australske popgruppe The Bee Gees – er død søndag aften efter længere tids kræftsygdom. Robin Gibb blev 62 år.
Sammen med lillebroderen Andy, der døde i 1988, havde Robin tidligt en solokarriere. På den danske hitliste finder man ham i 1969-70 med sange som “Saved by the Bell”, “One Million Years” og “August October”. En del af forklaringen på det tidlige sololøb var, at han var i en permanent kappestrid med Barry Gibb om rollen som forsanger i gruppen. Den broderlige jalousi resulterede også i, at Robin på et tidspunkt i de tidlige tressere forlod Bee Gees. Men, selv om han havde succes som solokunstner – “Saved by the Bell” kastede således en guldplade af sig – så vendte Robin tilbage til brødrenes fold, fordi solokarrieren ikke helt levede op til forventningerne. Man kan vel sige, at det meget godt illustrerer de ambivalente følelser, der kan præge forholdet mellem brødre…
Robin genoptog dog med held solokarrieren senere – i firserne – hvor han udsendte nogle album, der solgte ganske godt i Europa. Dobbeltløbet fortsatte frem til Robins død søndag aften. Nu er der så kun Barry tilbage – og The Bee Gees må vel siges at være en saga blot. Maurice Gibb døde i 2003, 53 år gammel.
Torben ridser Bee Gees plads i poppens 1. division op og indplacerer Robin Gibb – læs med lige her.
@Donald: Ja, da jeg var ung (hm..), sagde mine forældre altid, at vi ville vokse fra rock og rul. Men sådan gik det ikke. Musikken holder hele livet ud. Heldigvis. Både for kunstnerne og os almindelige lyttere.
Man kan jo godt se, at man er i den korte ende af livet nu, som min moster sagde. Men jeg tror på at vi også har en stor værdi som publikummer her i den anden ende af livet. Det er klart at musikalsk agilitet i fingre og kroppe ændrer sig, selv Mick Jagger bliver ældre, og man kan egentlig kun undre sig over at Bee Gees formåede at komme med så god musik helt op til 1987 (og vistnok også senere.)