Apropos Beologisk Instituts beskrivelse af jobsøgningsgenvordigheder, så kan man i dagens medier læse, at al den snak om, at arbejdskraftmanglen på det danske arbejdsmarked skulle gøre det muligt – eller lige frem eftertragtelsesværdigt – for voksne ledige over 50 at finde et arbejde, er det pure opspind. Sikkert opfundet af smarte journalister og folk i beskæftigelsesministeriet, der ikke ved – eller ikke vil vide – hvordan virkeligheden ser ud derude på arbejdsmarkedet.
I følge Danmarks Statistik har ledige over 50 langt sværere ved at komme tilbage i et job end folk under 30. De tørre tal ser således ud:
* 44 pct. af de arbejdsløse over 50 år har søgt efter et job i mere end et år.
* Kun 10 pct. af de ledige under 30 år må lede efter nyt arbejde i mere end et år.
Undersøgelsen omfatter 37.000 interviewede personer, så der er vægt i dokumentationen, og den afslører, at al foromvunden tale om, at arbejdsgiverne skriger efter ældre medarbejdere (med Jyllands-Postens formulering), er hul tale, drevet af uvidenhed eller – en skjult politisk dagorden. Og enhver snak om, at fx efterlønsordningen må ophøre eller begrænses, fordi den berøver arbejdsmarkedet for attraktiv arbejdskraft i form af ældre og erfarne medarbejdere, er udtryk for urealistiske dagdrømmerier (det gælder fx arbejdsgiverorganisationen HTS) eller også en slet skjult politisk agenda. I øvrigt understreges alvoren af, at de +50-årige kun udgør cirka en fjerdedel af de ledige…
Det kan godt undre en, at vi tillader sådanne forhold på arbejdsmarkedet i et samfund, hvor det at have et arbejde er en ret, der er indskrevet i grundloven (§ 75), og hvor vi ikke må diskriminere hinanden. Når det gælder arbejdsgivernes hellige ret til at rekruttere arbejde, så er diskrimination åbenbart tilladt, hvad enten den arbejdssøgende har et fremmedartet navn, er i den fødedygtige alder, går med aparte påklædning eller er for gammel osv…
Nu og da dukker temaet “offentlige og private virksomheders sociale ansvar” op i medier, fx i forbindelse med indvandrernes vanskeligheder med at komme ind på arbejdsmarkedet – for at forsvinde igen. Måske var det på tide, at det lovgivningsglade folketing (med regeringen i spidsen) fik pålagt arbejdsgiverne nogle sociale forpligtelser!?