De første år af 1980’erne brugte jeg mere tid på yngelpleje end på at lytte til musik. Det var begrænset, hvor meget tid jeg havde til at fordybe mig i musik, jeg ikke kendte i forvejen. Men en af de ting, jeg husker meget tydeligt fra årene 1980-1985 var, at grafitti med ordene depeche mode dukkede op langs den rute, jeg cyklede med min søn. En anden ting var fremkomsten af musikvidoer på tv – i kølvandet på MTV.
Jeg fik kun et distanceret forhold til bandet Depeche Mode, men kunne selvfølgelig ikke undgå at blive fænget af deres største hits – ikke mindst gennembrudssinglen “I just can’t get enough” (1981) – og de tilhørende videoer.
Depeche Mode er uadskilleligt knyttet til David Gahan. Det var da han kom med i bandet Composition of Sound, som Vince Clarke, Martin Gore og Andy Fletcher havde dannet, at Depeche Mode opstod og den stilskabende brug af synthesizers blev iværksat. I følge mytologien blev Gahan opdaget af Vince Clarke, da han stod og sang med på David Bowies “Heroes”. Og man kan mene, at netop arven fra den kuldslåede Bowie i de sene halvfjerdsere – Low, Heroes, Lodger osv. – var en del af forklaringen på Depeche Modes succes, der blev til i skæringsfeltet mellem avantgardistisk rock à la Bowie, Roxy Music etc., dansevenlig electronica og decidet mainstreampop.
Selv om David Gahan har bidraget som sangskriver til Depeche Mode – og i konkurrence med bandets førende sangleverandør Martin Gore – så er det især i kraft af sin bariton, arbejdersønnen Gahan har farvet Depeche Modes musik og været med til at gøre bandet til sin generations mest populære electronicagruppe.
Den faderløs Gahan har ikke kunnet løbe fra sin sociale arv med skilsmisser og har også betalt en høj pris for successen i underholdningbranchen. Han er gift for tredje gang og pådrog sig et alvorligt heroinmisbrug, som han efter sigende nu er på vej ud af – efter at misbruget i flere omgange har været ved at berøve ham livet. De seneste forlydener tyder på, at Gahan er stærkt tilbage i forgrunden af Depeche Mode.
Ved siden af pladerne med Depeche Mode har Gahan lavet to soloplader, Paper Monsters (2003) og Hourglass (2007), der begge har solgt pænt på det europæiske marked.
@Tina: Ja, tiden gÃ¥r – selv for firserungdommen… 😉
Endnu engang rammer du lige i centrum i mit livs musiktapet. Depeche Mode var store og de er ikke blevet mindre med aarene, men for hulen hvor er de tidlige 80ere da pludselig LAENGE siden!
@Gowings: Jeg var ogsÃ¥ mere til Bowie og Roxy Music – og er det stadigvæk, og jeg blev ikke fan af Depeche Mode, selv om jeg fik mere tid til at lytte til dem, men kunne godt høre, hvilke kvaliteter bandet havde og har…
Gud, jeg troede lige det var Ulf Pilgaard, Manu Sareen og Art Garfunkel. – Undskyld, men min indre blondine kunne ikke lade være.
Depeche Mode var ihvertfald store der i firserne. Selvom jeg vil mene at gamle Bowie havde mere nerve, sÃ¥ tror jeg tilgengæld han ville have givet sit bedste klovnekostume for et hit som ‘I just can’t get enough’.