Af en eller anden grund, der sikkert fortaber sig i kontraktforhold, royaltiesproblemer og deslige, har The Swans’ album Burning World fra 1989 været svært opdrivelig uden for second-hand-butikkerne, hvor den til gengæld har kostet en anseelig sum penge. Men nu er pladen så omsider blevet alment tilgængelig for almindelige pladekøbende forbrugere.

Pladen er post-punkbandet Swans bud på et mainstreamprodukt. Og meget sigende var medlemmerne – og ikke mindst forgrundsfiguren Michael Gira – ikke tilfreds med stjerneproduceren Bill Laswells produktion, der tæmmede det legendariske No Wave-band, som dyrkede en støjende, til tider atonal, og alt andet end hitlisterettet musikform.

Burning World var og er det eneste album fra gruppen på et stort plademærke (uni/MCA). Og da pladen solgte elendigt, blev Swans selvfølgelig droppet. Selv om Michael Gira kaldte Bill Laswells produktion, der trak Swans i en mere popspiselig retning og tilførte musikken flere lag i kraft af sessionmusikere, for et “mismatch”, så er det netop som sådan, pladen fortjener opmærksomhed: Som et møde mellem poppen og den musikalske undergrund, der dyrker overskridelsen af rock- og popmusikkens skabeloner. Netop i modsigelsen og spændingsfeltet mellem de to yderpoler bliver Burning World en overbevisende og æstetisk tilfredsstillende plade. På trods måske – men ikke desto mindre…

Love will tear us apart – Mona Lisa Mother Earth – God damn the Sun – I remember who you are