Patsy Cline!, tænkte jeg, den første gang den indledende skæring, "This Heart", fra Lilyphones andet album Heavy Coat gled ind i mit øre. Men lidt senere var det Janis Joplin, Marie Keis Uhre fik frem i mine tanker. Og det siger måske en hel del om det aktiv, den norske sangerinde er det ellers pæredanske, ja, københavnske band Lilyphone. En helt igennem passioneret stemme, der både besidder rockens og countrymusikkens lidenskabelighed og poppens kælne, pigede sødme.

Sammen med Marie er Jakob Haugbølle Thomhav (guitar, dobro, lap steel og sang), Henrik Steen (bas, Wurlitzer og sang) og Thomas Steen Hansen (trommer, slagtøj og sang) draget til countrymusikkens svar på Mekka, Nashville, hvor de med hjælp fra stærke lokale kræfter, danske gæster og produceren Rogers Masson (The Black Crowes, Emmelou Harris) har indspillet deres album nr. 2. Et album, man kunne kalde alt-country eller modern country, hvis man havde hang til etiketter. Men et album, der består af ti sange, hvor grundelementet er elementær pop-rock og nogle endda meget iørefaldende melodier, der alle er skrevet af frk. Uhre (dog med hjælp fra de andre på tre af sangene). Oven på det hele skal så lægges en lyd og en stemning af den allestedsnærværende americana.

Når en anmelder ved et større blad affærdiger "Heavy Coat" som kedelige MTV-halvfemser-rock, ja, så har vedkommende enten glemt at slå lyttelapperne ud, da pladen spillede, eller er blevet ramt af anmeldersygen "blaserthed". Lilyphone spiller rock, der er båret af dyb,venerativ traditionsbevidsthed, men det der også musik, der skiller sig ud i kraft af stærke, personlige sange sange, gode alsidige, opfindsomme arrangementer – ja, og så Marie Keis Uhres stemme. Det er forståeligt, at Lilyphone markedsfører sig med Marie som smækkert blikfang på pladecover og pressefotos, men musikken burde kunne sælge sig selv uden sådanne markskrigeriske udenomsværker – hvis ellers den fik lov… Hermed anbefalet.

Hør sange fra pladen her. Se videoen til nummeret "There I Said It".