I dagens medier kan man læse, at pladebranchen langt om længe er ved at lægge sin anti-pirateri-strategi om. Efter i en årerække at have retsforfulgt store såvel som små udøvere af ulovlig fildeling går man nu over i den anden grøft. Selv om nyhedsartikelskriveren nok tager munden for fuld, når han eller hun hævder at ‘Pladeselskaber henvender sig høfligt til musikpirater’, så er det rigtigt, at man med den nye strategi satser på at oplyse om ulovligheder og gelejde synderne over i de lovlige alternativer, der er kommet til i form af de opblomstrende streamingtjenester.

Selv om man kan mene, at udviklingen af pladebranchens strategi på dette område har haltet gevaldigt efter den almene digitale udvikling, så er det glædeligt, fordi det et eller andet sted afspejler en erkendelse af de vilkår, internettet og digitaliseringen sætter for musikbranchen. At der så stadigvæk er en undertone af ‘jeg skal komme efter dig, hvis du ikke ændrer adfærd’ er i bedste fald en rest af den gamle ortodokse holdning.

Pladebranchens holdningsændring passer som fod i hose til KODAs ændrede holdning til de mange unge musikbloggere, der i samarbejde med danske bands og solister streamer og uploader musik. Det er nu blevet legalt og omkostningsfrit at gøre (der er dog nogle betingelser, som man bør læse grundigt…).

Alt i alt tror jeg de nye toner vil komme musikken til gode – og også branchen bag musikken.

Men det kan godt undre mig, at man så samtidig kan læse, at regeringen i uhellig alliance med partiet Venstre bag lukkede døre og næsten med tape for munden netop nu forhandler om en ny lov om bekæmpelse af pirateri på nettet. I stedet for at tage en offentlig debat vælger man hemmelighedskræmmeriet. Og oven i købet er der partier – bl.a. Enhedslisten og Liberal Alliance – der åbenbart ikke ønsker at deltage i møderne bag lukkede døre. Og det sker samtidig med, at en anden nyhed fortæller, at den omstridte ACTA-lovgivning sandsynligvis bliver nedstemt i EU, efter at man først havde forsøgt at snige den igennem uden folkelig debat…

Det politiske mummespil om den nye anti-piratlov illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor stor afgrunden mellem den nye digitale virkelighed og det politiske establishment er.