We don’t smoke marijuana in Muskogee;

We don’t take our trips on LSD

We don’t burn our draft cards down on Main Street;

We like livin’ right, and bein’ free.

I’m proud to be an Okie from Muskogee,

A place where even squares can have a ball

We still wave Old Glory down at the courthouse,

And white lightnin’s still the biggest thrill of all

Countrymusikeren Merle Ronald Haggards navn er uløseligt forbundet til sangen “Okie from Muskogee“, som hittede på countrylisten i 1969. Det var også den sang, der fik mine ører op for Merle Haggard.

Hvis ellers jeg husker rigtigt, så blev sangen identificeret med den kvalme, højresnoede, amerikanske red neck-nationalisme, som også den dag i dag gennemsyrer amerikansk politik. Men i virkeligheden var sangen nok mest af alt en solidaritetserklæring til de menige amerikanerne, der ikke gik så højt op i politik, troede på de amerikanske frihedsidealer – og ofrede deres unge liv i en krig, hvis meningsløshed voksede dag for dag: Vietnamkrigen. Ironisk nok delte okien fra Muskogee værdier med de hippier og universitetstuderende, som sangen langer ud efter. I begge lejre hyldede man friheden og og retten til at være ‘square’. Men det var der ikke mange, der så dengang…

Vietnamkrigen var på sit højeste, og krigsmodstanderne havde ikke altid sans for det anstrøg af satire, der også er over Haggards fremstilling af den konservative okie. Identifikation og kritik kan sagtens gå hånd i hånd, men det kan være svært at se, når tingene i kampens hede stilles op som sort og hvidt. Siden er sangen blevet fremført af kunstnere, der både røg pot, dyrkede ‘fri kærlighed’ og lod håret vokse ned over skuldrende. Grateful Dead og The Beach Boys for eksempel. Og det siger vist en del om sangens kulturelle dybde.

For forståelsen af sangen er det heller ikke uvæsentligt at vide, at Merle Haggard skrev den kort tid efter, at han havde genvundet sin egen frihed – efter at have afsonet en længere fængselstraf i San Quentin.

Læs mere om Merle Haggard ovre hos seniorblogger Torben – og tjek Haggards seneste to album ud. De er fremragende.