Labelles store hit “Lady Marmalade” – med det suggestive omkvæd “Voulez-vous coucher avec-moi ce soir?” – er en af populærmusikkens vaskeægte one-hit-wonders. Da singlen udkom i 1975 røg den direkte ind på Billboards Hot-100-listes førsteplads og hittede mange andre steder i verden. Og trak albummet Nightbirds med sig op på albumlisterne. Efter 16 år på banen fik pigerne i Labelle det hit, de havde drømt om.

Patti LaBelle, Sundra Tucker, Nona Hendryx og Cindy Birdsong havde trådt deres musikalske barnesko i perifere grupper som Ordettes og Del-Capris, før de fandt samme i The Blue Belles, der excellerede i doo-wop-sange. Det førte kun til mindre successer som “Down the Aisle (The Wedding Song)“, der nåede en 40. plads og blev gruppens største succes. I 1967 gik Cindy Birdsong over til konkurrenterne i The Supremes, og de tilbageblevne tre dannede så Labelle og skiftede i 1971 stilretning til funk og disco.

Set i retrospekt kan man sige, at det var Labelles held, at de ramte discobølgen, der netop skyllede ind over den vestlige verden i midten af halvfjerdserne. “Lady Marmalade” havde allerede været ude på plade i 1974 med sangskriveren, Kenny Nolans gruppe Eleventh Hour. Men det var først, da produceren, arrangøren m.m. Allan Toussaint fik den idé at peppe sangen op og gøre den til singleudspillet fra albummet Nightbirds, at der skete noget. Og det forstår man godt, når man sammenligner de to udgaver. Eleventh Hours’ version er mere tilbagelænet, sofistikeret soul- og appellerer mere til lytning end til dans. Men Toussaints genistreg er, at løfte tempoet og lade The Meters stå for den pumpende rytme, der transformerer sangen til et sublimt, funket diskonummer, der musikalsk både tilfredsstiller pladelytteren og får sveden til at drive under stroboskopet.

Sangen blev berømt-berygtet for sin seksuelle frimodighed (oven i købet på fransk…), men det er kraft af arrangementet, Labelles energiske sang og The Meters uforlignelige spil, at pladen har fået en indiskutabel plads i popmusikkens historiebøger.

Efter at have hittet med sangen gik pigerne hver til sit og fik hver især fine solokarrierer, men i 2001 kom sangen igen ind på hitlistens top i en nyproduceret udgave med Christina Aguilera, Lil’ Kim og Pink. Selv om den nye udgave er i tidens toneart og er farvet af hip-hoppens formsprog, så er det helt tydeligt, at Toussaints og Meters’ udgave ligger som en forudsætning sine qva non. Læg fx mærke til orglet, der sender en utvetydig tak til de gamle mestre.