Medens genudgivelsen af Paul Simons hovedværk nok skal få mediedækning, så er det mere tvivlsomt, om genudgidelsen af folkduoen Brewer & Shipleys første album vil blive bemærket uden for de sider, der i forvejen er optaget af musik i glemmebogen.
Mike Brewer og Tom Shipley blev ført sammen i de mange coffeehouses, der i tresserne var arnestuer for megen af den folkinspirerede musik, der kom til at præge populærmusikken i de år. Stedet var Los Angeles. året 1968. Her fik de to talentfulde musikere inspillet deres to første album Down in L.A. (1968) og Weeds (1969). Uvist af hvilken årsag så flyttede duoen tilbage til hjemegnen omkring Kansas City, Missouri, efter udgivelsen af Weeds. Og måske forpassede de derved chancen for at blive et større navn. I hvert fald nøjedes de med at hutle sig igennem med små koncerter på lokale uddannelssteder. Men de fik også indspillet deres mest succesfulde plade på det lille indieplademærke Buddha Records, Tarkio (1970). Det er på den, man finder duoen bedst kendte sang, “One Toke Over the Line“.
Brewer & Shipley holdt i første omgang sammen til 1976. Det blev til yderligere en lille håndfuld plader (for Buddha og Capitol Records). Duoen blev aldrig rigtig store, kommercielt set. Men de var venner med mange af tidens toneangivende musikere, lige fra Grateful Dead over Crosby, Stills & Nash og Bruce Springsteen. Og de optrådte på plakaten med mange af dem. Lige som flere af disse musikere bidrog med deres kunnen på Brewer & Shipleys plader.
Det gælder fx debutalbummet Down in L.A., som nu langt om længe bliver tilgængelig på CD. Pladen blev indspillet i nogle af datidens fremmeste pladestudier, United/Western Recorders og Sunset Sound i Los Angeles. Og i studiet fik de to folkmusikere hjælp af prominente folk som: trommeslagerne Hal Blaine og Jim Gordon, bassisterne Joe Osborn og Lyle Ritz og Leon Russell på tangenter. Alle sangene blev skrevet af Brewer og Shipley i fællig.
Pladen er ikke et mesterværk, men fint eksempel på folkinspireret rock med flotte vokaler og politisk korrekte, socialt ansvarlige tekster. Helt i datidens ånd.