Den 49-årige amerikanske singer-songwriter Joan Elizabeth Osborne slog gevaldigt igennem med sit andet album Relish fra 1995. Pladen var hendes første regulære studioalbum på et stort plademærke. Og ikke mindst i kraft af singlehittet “One of us“, en meget enkel og iørefaldende sang med et klar religiøs tekst – der blev skrevet af pladens producer, Hooters-medlemmet Eric Bazman. Både albummet og singlen blev Grammy-nominerede. Og det er ganske forståeligt, for med albummet lykkedes det Osborne og de medvirkende at lave et album, der formåede at krydse over den svære grænse mellem traditionelle musikformer som folkemusik og blues – og poppens mellemstrøm, hvor pengene og berømmelsen ligger og venter.

Men det var også tydeligt at høre, at Joan Osborne ikke var den fødte mainstream-kunstner. Hendes tidligere indspilninger på eget plademærke (Womanly Hips Records), bl.a. Soul Show: Live at Delta 88 (1991), mere en antydede, at Osborne først og fremmest var traditionalist i ordet bedste forstand. En kunstner, der har det bedst med at bevæge sig inden for de skemaer, som soul, blues, folk osv. arbejder inden for. Og dette indtryk er blevet bekræftet af hendes senere fem albumudgivelser, der alle – meget betegnende – ikke har gjort sig synderlig bemærket på hitlisterne.

Nu er hun så aktuel igen med et album, der i den grad er traditionsbundet. Bring in on home hedder pladen – og den er en regulær bluesplade. Den kommer sikkert heller ikke op på hitlisternes top – men at dømme efter forskræppet på nettet, så er den værd at lægge øre til alligevel…