På dette tidspunkt for 30 år siden udsendte Talking Heads deres første live-album. Et dobbeltalbum med den ligefremme titel The Name of this Band is Talking Heads. Som om nogen kunne være i tvivl om, hvem der spillede på den plade! Pladen var en slags greatest-hits-best-of-opsamling, idet den bestod af udvalgte koncertoptagelser fra 1977, 1979 og en turné i 1980-81 med sange fra hovedværkerne Talking Heads 77, More Songs about Buildings and Food, Fear of Music og Remain in Light.
Koncertpladen blev både en kritiker- og publikumssucces, og to år senere gentog Talking Heads kunststykket med soundtracket og videoen fra koncertfilmen Stop Making Sense, der understregede, at Talking Heads var et af de bedste livebands, der kunne opdrives i firserne.
Den altid skarpe og ofte vrantne kritiker Robert Christgau skrev en kort kritik af pladen, som fortæller os, hvor vigtig en live-plade The Name of this Band is Talking Heads er:
Live albums by essentially nonimprovisatory artists who do definitive work in the studio are always slightly extraneous, but the choice songs and prime performances compiled on this twofer (one disc 1977-79, the other 1980-81) may turn out to be definitive themselves. David Byrne seems more outgoing and somehow normal in this context, yet also more eccentric–his collection of animal cries is recommended to Van Morrison. Five years and not a misstep–think maybe they’re gunning for world’s greatest rock and roll band? Og når rockkritikkens svar på Gnavpot selv siger det…