Vintage Violence – John Cales solodebutalbum

I morgen fylder den walisiske musiker John Cale 70 år.

Han er kendt for sin fortid i det stilskabende Velvet Underground. Men tyngdepunktet i hans kunstneriske karriere ligger i solokarrieren.

I den mellemliggende tid har der været en tendens i musikpressen til at stille John Cale lidt i skyggen af kollegaen Lou Reed. Men sammenligningen af de to har været som at sammenligne æbler og bananer – set fra dette tastatur. Uden at forkleine Lou Reed, så er Reeds styrke, at han stort set altid har bevæget inden for rock’n roll-sangens æstetiske rammer (vi ser bort fra fx Metal Machine Music) – og det er der kommet mange, fremragende sange ud af.

John Cales musikalske spektrum er meget bredere – og det har været hans styrke og (i det mindste kommercielle) svaghed. Han mestrer også rock’n roll sangen – fx på de klassiske album fra Island Records i halvfjerdserne – men også kompositioner, der afslører hans klassiske dannelse og inspirationen fra John Cage og andre moderne komponister.

Hvor man kan – set i lyset af albummet Lulu – godt kan være i tvivl om Lou Reeds kreative niveau efter de 70, så lader John Cales seneste udspil, EP’en Extra Playful fra september sidste år, ingen tvivl tilbage om hans opadgående formkurve. Til lykke med dagen.